Hvad er RKI

Hvad er RKI egentlig?

RKI  Kredit Information er et dansk kreditoplysningsfirma med en stor krediordatabase, der fungerer som et register over dårlige betalere. Det er Danmarks største register af dets slags og er siden 2003 blevet drevet af Experian. RKI fungerer blandt andet som et redskab for virksomheder og myndigheder, der kan bruge registret til at tjekke, om en mulig låntager – eller kunde i øvrigt – er registreret.

Er RKI og inkasso det samme?

RKI og inkasso er slet ikke det samme. Mens RKI er et register over dårlige betalere, er inkasso selve processen med at inddrive pengekrav. Det dækker over alle inddrivelsestiltag, fra det at blive kontaktet af et inkassobureau til at kreditor henvender sig til en advokat.

Er et pengekrav ikke er blevet betalt inden for en aftalt tidsramme, kan kreditor herefter vælge at starte en inkassoproces, for eksempel ved selv at tage kontakt til den gældspligtige eller kontakte et inkassobureau for hjælp til at få gælden udbetalt. Hvis betalingen stadig udebliver, kan inkassoprocessen videre involvere retlige skridt såsom retssager

Hvordan ender man i RKI?

Først og fremmest er det ikke RKI, eller Experian for den sags skyld, der står for at holde øje med, om der er grund til at registrere dig. Det gør de kreditorer, som du skylder penge. Har du ubetalte regninger eller anden misligholdt gæld, kan du blive indberettet af den anden part (kreditoren).

Hvis du ikke betaler dine regninger, kan det i sidste ende føre til, at du havner i RKI. I sidste ende – at blive indberettet til RKI er nemlig ikke noget, du skal være bange for, hvis du har været sent ude med betalingen af en enkelt regning. Der er helt klare regler for, hvad der skal til, før man kan havne i RKI.

For øvrige gælder det, at man i alt skal have modtaget tre skriftlige rykkere for den ubetalte gæld. I de første to må der ikke stå noget om RKI, og der skal være mindst 10 dage imellem afsendelsen af de to rykkere. I den tredje skal der være en advarsel om en efterfølgende indberetning til RKI registret, og herefter kan den anden part indberette dig til RKI.

Kort sagt kan du altså ende i RKI ved ikke at betale det, du skylder, og efter en tredje rykker med advarsel om indberetning til RKI, skal du regne med, at du bliver indberettet.

Hvordan påvirker en registrering i RKI min kreditværdighed?

Med “kreditværdighed” menes din forventede mulighed for at tilbagebetale et lån. Som tidligere nævnt kan du kun komme i RKI i tilfælde af, at du efter gentagne rykkere ikke har formået at tilbagebetale pengekrav, såsom lån eller regninger i øvrigt.

Det betyder også, at en registrering i RKI i høj grad er med til at påvirke din kreditværdighed negativt, fordi din gældshistorik i RKI er et udtryk for, at du tidligere ikke har været i stand til at tilbagebetale din gæld, og muligvis heller ikke vil være i stand til at tilbagebetale fremtidige lån.

Har jeg slet ingen mulighed for at tage et lån, hvis jeg er i RKI?

De fleste låneudbydere har det som et krav, at deres låntagere ikke må være registreret i RKI. Typisk indgår kreditregistre som RKI i den lovpligtige kreditvurdering, som långivere på det danske marked skal foretage sig inden indgåelse af en ny låneaftale. Kreditvurderingen har netop til formål at vurdere en potentiel låntagers mulighed for at tilbagebetale et lån, og en registrering i RKI er et udtryk for, at der tidligere har været en manglende evne til at overholde betalingsaftaler med efterfølgende gæld, som heller ikke er blevet betalt.

Er du studerende, vil du kunne optage et SU-lån, selvom du er registreret i RKI. Det er på mange måder et helt særligt lån, også i denne henseende, for du kan forvente, at det bliver meget svært at finde en låneudbyder, der vil lade dig optage et lån, selvom du er registreret i RKI. I så fald kan du forvente en låntager, der er villig til at løbe en stor risiko – og til gengæld tage betalt for det i form af et meget dyrt lån.

Sådan tjekker du, om du er i RKI

RKI informerer dig om det, hvis du bliver registreret. Er du alligevel i tvivl om det gælder for dig, kan du selv tjekke, om du står i registret. Det er helt gratis, og det er enklest at gøre med MitID. Du kan logge ind på denne side med dit MitID og se hvilke oplysninger, der er om dig, blandt andet hvem der indberettede dig og hvor meget du skylder.

Dette er kun en mulighed for dig som privatperson, og du kan ikke anvende siden, hvis du ifølge Folkeregistret har status som “forsvundet”, “uden fast bopæl” eller har adresse i udlandet.

Hvordan kommer jeg ud af RKI?

Det er forholdsvist hurtigt at komme ud af registret igen, når først du har betalt din gæld. Med den gæld betalt, der fik dig i RKI i første omgang, vil du nemlig blive slettet igen. Det er kreditor eller inkassofirmaets opgave at slette dig fra registret, så sørg for at gøre kreditor opmærksom på, at gælden er blevet betalt.

I visse tilfælde kan du endda blive fjernet fra RKI allerede, når du begynder at afdrage din gæld. Ved at kontakte kreditor og få en tilbagebetalingsplan, vil kreditoren typisk fjerne din registrering fra RKI.

Hvis du ikke på noget tidspunkt betaler din gæld, vil du efter fem år blive slettet fra registret. Det betyder dog ikke, at din gæld forsvinder i samme øjeblik, du er ude af registret igen – den vil stadig være der.