Hos Facit Bank kan du få et forbrugs- eller samlelån fra 10.000 og op til 300.000 kr. hos en nichebank, der specialiserer sig i forbrugslån. Med begge lånetyper kan du selv vælge en løbetid fra 3 og op til 10 år, og få en variabel debitorrente, der starter på 8,21 %.

Lånebeløb
10.000 - 300.000 kr.
Løbetid
3 - 10 år
Rente
8,21 - 16,08 %
ÅOP
10,24 - 18,36 %
Aldersgrænse
21 År

Fordele

  • Lån op til 300.000 kroner
  • Mulighed for samle- og forbrugslån
  • Alt foregår digitalt
  • Hurtig udbetaling
  • Banken anvender e-SKAT for en enklere ansøgningsproces

Ulemper

  • Man skal være 21 år gammel for at kunne låne
  • Variabel debitorrente
  • Relativt dyrt forbrugslån
  • Kan forekomme højt oprettelsesgebyr

Krav for at kunne få et lån hos Facit

  • Du skal være fyldt 21 år
  • Have et dansk CPR-nummer
  • Skal give Facit Bank adgang til e-SKAT og PSD2
  • Ikke være registreret i RKI eller Debitor Registret
  • En regelmæssig indkomst

Kort om Facit Bank

Facit Bank er en nichebank, hvilket vil sige, at det er en bank, der henvender sig til bestemte kundetyper og har udvalgte banktilbud. For Facit Banks vedkommende gælder det, at de primært fokuserer på at tilbyde forbrugslån og opsparing til deres kunder. Banken skiller sig på flere måder ud fra de typiske banker, du finder i Danmark – den er udelukkende internetbaseret og har altså ingen filialer, og så tilbyder de kun samle- og forbrugslån uden krav om sikkerhedsstillelse.

Kendetegnende for udbuddet af en banks lån vil typisk være, at de også i øvrigt har realkredit- og billån. Facit Bank kan altså ikke fungere som en erstatning for din nuværende bank, men i stedet som et supplement: Her kan du vælge at optage lån eller starte en opsparing med attraktive renter.

Banken har omkring 35.000 kunder fordelt over Danmark, Norge og Sverige, og har haft tilladelse til at drive bankvirksomhed i Danmark siden 2019

Facit Banks lånetyper

Hos Facit Bank kan du få et forbrugs- eller samlelån. Fælles for dem er, at du kan låne mellem 10.000 og op til 300.000 kroner, og at du har mulighed for at benytte dig af en medansøger. Begge lån har en variabel debitorrente, der starter på 8,21 %, og du kan forvente, at ÅOP vil ligge et sted mellem 9,39 % og maks. 24,87 %.

Kreditomkostninger og variabel debitorrente

Facit Banks forbrugs- og samlelån har forholdsvist høje kreditomkostninger i sammenligning med lignende lån på markedet. Med et låneeksempel fra låneberegneren på deres egen hjemmeside ville du med et lånebeløb på 10.000 og en løbetid på 3 år kunne forvente en ÅOP på 17,93 % - 23,60 %. Sammenlagt med den månedlige, variable debitorrente på 8,21 % - 13,62 % giver det samlede kreditomkostninger på 2.760 - 3.672 kroner, og du ville samlet skulle tilbagebetale 12.760 - 13.672 kroner.

Omkostningerne afhænger af lånets beløb og løbetid, for eksempel estimerer Facit Banks låneberegner, at du kan låne 200.000 kr. med den samme løbetid, der har en ÅOP mellem 11,47 % - 17,11 %. Den variable debitorrente er den samme, uanset lånebeløb, og kan altså variere under lånetiden – det betyder, at du skal være bevidst om, at denne del af dine samlede låneomkostninger formentlig vil ændre sig under lånets løbetid.

Forbrugslån

Med et forbrugslån hos Facit Bank er der ingen begrænsning på, hvad du kan bruge pengene fra lånet til. Du behøver ikke at skulle stille værdi i form af for eksempel et hus som sikkerhed, og får friheden til selv at vurdere, hvad du vil bruge dit lån på.

Samlelån

Facit Bank tilbyder desuden samlelån, der passer rigtig godt til dig, der har flere høje renter på forskellige mindre lån. Du vil i de fleste tilfælde kunne spare penge på at omlægge flere lån til et samlelån, fordi det oftest giver dig en lavere rente og færre forskellige gebyrer til de enkelte lån – her kan du i stedet nøjes med kun at betale gebyrer til ét lån, nemlig samlelånet. Tænk på, at et samlelån hos Facit Bank kun er noget for dig, hvis din samlede restgæld er indenfor det lånebeløb, som banken tilbyder, altså minimum 10.000 og maksimalt 300.000 kroner.

Udbetaling

Dit forbrugslån hos Facit Bank vil blive overført til din NemKonto 1-2 hverdage efter, at begge parter har godkendt låneaftale og lånebeløb.
Ved et samlelån vil udbetalingen gå til, at Facit Bank fremover kommer til at udbetale din gæld . Det eneste, som du behøver at gøre, er at angive betalingsoplysningerne på diverse gældsposter, hvorefter banken står for al tilbagebetaling i form af det samlelån, som du har optaget. Har du desuden ansøgt om og er blevet godkendt til et kontantlån med et lån til udbetaling, vil pengene blive indbetalt på din konto.

Sådan ansøger du

Hos Facit Bank er det helt uforpligtende og gratis at ansøge om et lån – og det gælder uanset, om det er et forbrugs- eller samlelån. Banken har en enkel ansøgningsproces for begge lån, der kun adskiller sig på enkelte punkter, og det hele foregår online.

Ansøgningsprocessen starter med, at du udfylder den låneformular, som matcher din ønskede lånetype – og herefter er du ikke mange trin fra at få sendt din ansøgning:

Trin 1: Udfyld ansøgningsformularen

Det er primært i første ansøgningstrin, at de to låneansøgninger adskiller sig fra hinanden: Ved et samlelån skal du først angive, hvad din eksisterende gæld består af og hos hvilke långivere, og du kan desuden vælge at ansøge om penge til kontant udbetaling udover de lån, som du vil samle. Med ansøgningsformularen til forbrugslån skal du først angive det lånebeløb og den løbetid, som du ansøger om.

Herefter er ansøgningsprocessen meget ens for de to forskellige lån: Du skal angive dine personoplysninger, svare på enkelte spørgsmål om din privatøkonomi, og når du er klar til at trykke på “Tilføj lånet” vil du få et estimat over, hvad dine månedsomkostninger kan være, baseret på den pågældende, variable debitorrente.

Trin 2: MitID, samtykke og godkendelse af budget

Derefter er det bare at identificere dig med MitID, godkende det udregnede budget og give samtykke til, at Facit Bank får adgang til e-SKAT og dine bankdata via PSD2. Dette betyder, at du ikke skal bøvle med at overføre dokumenter, og at Facit Bank hurtigere kan give dig svar på din ansøgning.

Trin 3: Godkendelse, lånetilbud og udbetaling

Hvis Facit Bank godkender din ansøgning, vil du herefter modtage et konkret lånetilbud. Her vil lånebetingelserne fremgå, eksempelvis renter og ÅOP. Ved at finde de totale kreditomkostninger i lånetilbuddet vil du kunne se, hvad lånet samlet kommer til at koste dig. Gennemlæs tilbuddet grundigt, før du eventuelt godkender og underskriver det. Og vær opmærksom på, at du kan være blevet tilbudt et andet lån end det, du oprindeligt ansøgte om. Med et tilbud om samlelån er det desuden vigtigt at tjekke, om du er blevet tilbudt en bedre rente end den, du allerede har på dine nuværende lån.

Til dig, der ansøger om Facit Banks samlelån

Har du ansøgt om et samlelån, som både du og Facit Bank godkender, vil næste skridt være, at dit lånebeløb bliver brugt til at indfri din gæld. Har du desuden ansøgt om og er blevet godkendt til et kontantlån med et lån til udbetaling, vil pengene blive indbetalt på din konto.

Til dig, der ansøger om Facit Banks forbrugslån

Når først din ansøgning om et forbrugslån er blevet godkendt af begge parter, kan der gå op til 1-2 bankdage fra din signering af lånedokumenterne og indtil lånet bliver udbetalt.

Kundeservice og åbningstider

På Facit Banks kundeservice-side kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål. De er delt op i fire overordnede kategorier, som er “Generelt”, “Om Banken”, “Oprettelse” og “Opsigelse”. Der er altså ingen kategori, der specifikt omhandler Facit Banks lån, i stedet er der svar på to overordnede lånespørgsmål.
Skulle du have spørgsmål, der ikke bliver besvaret på denne side, kan du i stedet kontakte Facit Bank på telefon eller e-mail alle hverdage fra 08:00 - 18:00 og 08:00 - 16:00 om søndagen.

Under første trin i ansøgningsprocessen for et forbrugslån kan du finde en låneberegner, hvor du ved at angive ønsket lånebeløb og løbetid kan få en idé om, hvordan din månedlige ydelse på et lån hos Facit Bank kan se ud.

Rating på Trustpilot

Facit Bank har, med Trustpilots egne ord, en “fremragende” rating på 4,5 stjerner, der er baseret på 271 anmeldelser. Anmeldelserne er fordelt på 74 % 5-stjernede anmeldelser, hvor anmeldelserne i bunden udgøres af 15 % 1-stjernede anmeldelser. Anmelderne, der har givet 1 stjerne, giver udtryk for en utilfredshed med den variable debitorrente og en oplevelse af, at det har givet et dyrere lån med en længere løbetid, at det ikke er muligt at nedsætte ydelsen på et lån hos Facit Bank, når først det er underskrevet, og at de har oplevet fejl under ansøgningsprocessen, som for eksempel at ikke blive godkendt til et lån på et forkert grundlag.

Blandt de 74 % af anmelderne, der har fundet anledning til at give banken 5 stjerner, er der flere, som er meget tilfredse med et samlelån hos banken, en hurtig behandlingsproces, at de har fået bedre ÅOP, og en stor del har haft oplevet, at de har fået kompetent rådgivning.

Vores bedømmelse af Facit Bank som långiver

For os at se, har Facit Bank to helt udmærkede lånetilbud – et forbrugslån til dig, der gerne vil have et lån fra 10.000 og op til 300.000 kroner hos en bank, der ikke blander sig i, hvad du bruger lånet til. Og et samlelån til dig, der gerne vil samle flere forskellige gældsposter hos forskellige långivere ét og samme sted, og forenkle afbetalingen.

Overvejer du at tage et forbrugslån hos Facit Bank er det værd at have med i tankerne, at deres kreditomkostninger – som tidligere nævnt – er forholdsvist høje i forhold til andre sammenlignelige forbrugslån på markedet, især for dig, der gerne vil benytte dig af Facit Banks lånetilbud til at låne et lavere beløb.

Maksimerer du både lånebeløb og løbetid kan du få en ÅOP helt nede på 9,39 %, men med så højt beløb som 300.000 kroner og så lang en løbetid som 12 år er det stadig et relativt dyrt forbrugslån. Det er desuden godt at have med i baghovedet, at Facit Bank har en variabel debitorrente, hvilket betyder, at de kreditomkostninger, der fremgår af dit lånetilbud, er et her-og-nu-billede. Omkostningerne kan og vil formentlig ændre sig i løbet af dit låns løbetid.

At dømme ud fra blandt andet kunders oplevelse med samlelån hos Facit Bank, er der flere, som har oplevet at få en bedre rente på deres lån, og desuden, at de som ejere af en selvstændig virksomhed har fået samlelån hos Facit Bank, som de ikke har kunnet få andre steder. Er du interesseret i at samle flere lån under 300.000 kroner, er det altså værd at overveje, om du kunne få en bedre rente ved at samle dine lån hos Facit Bank.

Kom i gang med din låneansøgning til Facit.

Sammenligning

facit-bankSamblaLendo logo
Lånebeløb 10.000 - 300.000 kr.5.000 - 400.000 kr.10.000 - 500.000 kr.
Løbetid 3 - 10 år1 - 15 år1 - 12 år
ÅOP 10,24 - 18,36 %7,19 - 24,99 %4,58 - 24,99 %
Tilknyttede banker 01521
Gå til søgning Gå til søgning Gå til søgning Gå til søgning

Åbningstider

Mandag
08:00 - 18:00
Tirsdag
08:00 - 18:00
Onsdag
08:00 - 18:00
Torsdag
08:00 - 18:00
Fredag
08:00 - 18:00
Lørdag
Lukket
Søndag
08:00 - 16:00

Om virksomheden

Virksomhedsnavn
Facit Bank A/S
Organisationsnummer
40236546
Adresse
Østre Stationsvej 1
5000, Odense
Telefonnummer
63113900
E-mailadresse
facitbank@facitbank.dk
Renteeksempel

Den månedlige ydelse er baseret på variabel debitorrente 8,21% - 10,03%. ÅOP 9,39% - 11,25%. Samlet beløb, der skal betales tilbage er kr. 456.103 - 489.941. Samlede kreditomkostninger kr. 156.103 - 189.941. Alle omkostninger og gebyrer er medtaget i beregningen, forudsat betaling via HomeBanking.

Brugeranmeldelser

Der er endnu ingen anmeldelser af Facit

Hvad synes du om Facit?

Ofte stillede spørgsmål om Facit

Ja, du kan betale dit lån tilbage i god tid hos Facit Bank.

Ja, Facit Bank kan hjælpe dig med at konsolidere dine nuværende lån, så du kan få en nedsat rente.