Kan banken se hvad man bruger sine penge på?
Hvilke oplysninger får banken ved en låneansøgning?
Hvis du er i en situation, hvor du overvejer at ansøge om et lån, så kan det være rigtig rart at vide hvilke oplysninger, banken – eller andre låneudbydere – kan få adgang til. Find ud af hvilke oplysninger, du kan forvente, at en låneudbyder indhenter og får adgang til i forbindelse med en låneansøgning.
Her kan du læse alt om hvilke oplysninger, banken kan få adgang til, blandt andet:
- Indkomst
- Udgifter
- Nuværende lån og gældshistorik
- Civilstatus
Hvilke oplysninger får banken ved en låneansøgning?
At ansøge om et lån indebærer blandt andet, at du skal udfylde en låneansøgning med flere forskellige oplysninger – typisk basale personoplysninger, såsom navn, civilstand, bopælsadresse, samt hvorvidt du har børn. Derudover vil du i langt de fleste tilfælde opleve, at du skal give samtykke til, at den pågældende låneudbyder må indhente oplysninger om din indkomst via eSKAT, ligesom du i langt de fleste tilfælde skal give tilladelse til, at låneudbyderen må indhente oplysninger om dig i relevante gældsregistre som eksempelvis RKI-registret. Derudover skal låneudbyderen sørge for at indhente tilstrækkelige oplysninger om dine faste udgifter, som dog heller ikke må blive for specifikke.
Hvad bruger låneudbyderne mine oplysninger til?
Ifølge Kreditaftaleloven skal alle låneudbydere på det danske marked foretage en kreditværdighedsvurdering forud for enhver godkendelse af et lån. Det skyldes, at låneudbyderen er forpligtet på at sikre, at du kan forventes at være i stand til at tilbagebetale det pågældende lån. Din forventede betalingsevne afhænger af, hvorvidt dit rådighedsbeløb kan regnes for at være stort nok til at dække lånets omkostninger.
Derudover har din gældshistorik også noget at sige i forhold til din betalingsvillighed, som også kan spille ind i forhold til, om du i sidste ende bliver godkendt til et lån: Hvis du er registreret for misligholdt gæld på det tidspunkt, hvor du indsender din låneansøgning, kan du eksempelvis ikke forventes at være i stand til at varetage et nyt lån.
Det fremgår af Finanstilsynets vejledning i kreditværdighedsvurderinger, at en bank eller anden låneudbyder ikke tilstrækkeligt kan vurdere din kreditværdighed "uden at have fyldestgørende oplysninger om forbrugerens indtægter, udgifter og gæld".
Det betyder altså, at en del af låneudbydernes forpligtigelse er at have tilstrækkelige oplysninger om din indkomst, udgifter og gæld forud for en eventuel lånegodkendelse.
Hvor mange oplysninger har låneudbyderne brug for?
Enhver låneudbyder, du måtte sende en låneansøgning til, er altså forpligtet til at indhente fyldestgørende oplysninger om din indkomst, dine udgifter og din gæld i forhold til at afgøre, om du kan forventes at være i stand til at tilbagebetale det pågældende lån.
Hvornår er der så tale om tilstrækkelige oplysninger?
Der kan være individuelle forskelle alt efter hvilken låntype, hvilket lånebeløb og løbetid, der er tale om. Eksempelvis vil der være en naturlig forskel på lån med og uden sikkerhed, fordi du kan forvente, at lån med krav om sikkerhedsstillelse kræver oplysninger om værdien af det, der fungerer som sikkerhed for det pågældende lån. Derudover kan du også forvente, at lån med længere løbetid og på større beløb – som eksempelvis boliglån – kræver flere oplysninger om dine udgifter og dit ansættelsesforhold. Det skyldes, at behandlingen af en ansøgning om denne låntype kræver flere oplysninger for at kunne vurdere, om du realistisk set kan forventes at være i stand til at tilbagebetale et større lån i mange år frem.
Herunder finder du en oversigt over nogle af de oplysninger, du kan forvente, at en låneudbyder har brug for i forhold til at vurdere din kreditværdighed – uanset hvilken låntype, der er tale om:
Indkomst
Det er ikke unormalt at have flere former for indkomst, eksempelvis hvis du får bidrag eller lignende, eller har andre indtægter, eksempelvis ved udleje af sommerhus. Det er blandt andet noget af det, en låneudbyder kan få oplysninger om ved at få adgang til dine oplysninger i eSKAT, hvor både løn, bidrag og eksempelvis feriepenge fremgår.
Langt de fleste låneudbydere er desuden interesseret i at vide, om du er fastansat og har fast indtægt, eller er selvstændig og dermed også har svingende indtægter.
Udgifter
Dit rådighedsbeløb består af det, du har tilovers, når dine udgifter bliver fratrukket fra din indkomst. Derfor kan du forvente, at låneudbyderen har brug for et grundigt indblik i, hvor meget af din indkomst der går til faste udgifter såvel som forbrug. Her kan der være forskel på, hvordan forskellige låneudbydere vælger at indhente oplysninger om dine udgifter. Flere vælger at benytte sig af en kontooplysningstjeneste som Monthio, der indhenter oplysninger om dine bankkonti – efter forudgående samtykke fra dig.
Hvis du har en samlever, er det – måske lidt overraskende – også noget af det, der indgår i en beregning af dine udgifter. Det skyldes, at de fleste låneudbydere i så fald forudsætter, at en vis del af de faste udgifter bliver delt mellem jer.
Gæld
Aktuelle lån er i sig selv en fast udgift, men derudover regnes det også for afgørende for at kunne vurdere din betalingsvillighed. Derfor kan du forvente, at langt de fleste låneudbydere starter med at tjekke, om du er registreret i RKI eller Debitor Registret for at finde ud af, om du har misligholdt gæld, som du efter flere gentagne rykkere ikke har formået eller været villig til at betale.
Derudover behøver låneudbyderen også oplysninger om, hvorvidt du har nuværende gæld. Eftersom låneudbydere er forpligtede til at indberette lån til SKAT, er det også noget, de fleste vil tjekke via eSKAT, eller alternativt bruge en tjeneste som KreditStatus til at få et overblik over dine aktuelle lån.
Som tidligere nævnt er der tale om oplysninger, som en låneudbyder skal indhente for at foretage en vurdering af din kreditværdighed i forbindelse med en låneansøgning. Det skyldes, at du er omfattet af Kreditaftaleloven, der blandt andet har til formål at beskytte dig mod at tage et lån, som du reelt ikke kan forventes at have mulighed for at tilbagebetale.
Oplysninger, der kræver samtykke
Ud over Kreditaftaleloven er du som låntager (eller låneansøger) på det danske marked også omfattet af Databeskyttelsesloven. Her er det måske mere præcist at sige, at det er dine oplysninger, der er omfattet af denne lov: Det betyder nemlig, at en bank eller låneudbyder ikke kan få adgang til de ovenstående oplysninger uden dit forudgående samtykke – og kun til brug for det, du har givet samtykke til.
Ifølge Databeskyttelseslovens artikel 6 er behandling af dine data eksempelvis kun lovlig, hvis:
- a) Du har givet samtykke til, at de må blive brugt til et (eller flere) specifikke formål.
- b) Behandlingen af dine data er nødvendig for at kunne opfylde en kontrakt, som du indgår i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, du selv anmoder om forud for indgåelse af den pågældende kontrakt.
- c) Behandling af dine data er nødvendig for overholdelse af en retlig forpligtelse, som den dataansvarlige er underlagt.
Behandling af dine oplysninger i forbindelse med en låneansøgning
Ifølge Databeskyttelsesloven kan en låneudbyder altså kun behandle dine data, hvis du har givet forudgående samtykke til, at de må blive brugt til det specifikke formål.
Derudover gælder, at låneudbyderen er omfattet af litra c), fordi alle låneudbydere er lovligt forpligtet til at indhente tilstrækkelige oplysninger som del af den kreditværdighedsvurdering, der skal gå forud for ethvert tilbud om lån.
Ret til at nægte låneudbyderen adgang til dine oplysninger
Som låneansøger har du altså ret til at bestemme over dine oplysninger, og du kan derfor også vælge, at låneudbyderen ikke må få adgang til dem. Her er det imidlertid også vigtigt at have in mente, at låneudbyderen ikke kan tilbyde dig et lån uden forudgående vurdering af din kreditværdighed.
Skulle du nægte en låneudbyder at få adgang til de påkrævede oplysninger i forbindelse med en låneansøgning, kan du altså heller ikke forvente, at din låneansøgning vil blive behandlet – og derfor heller ikke, at du kan blive godkendt til det pågældende lån. Hvis du selv vurderer, at en konkret låneudbyder beder om flere oplysninger, end du selv anser for rimeligt eller nødvendigt for at vurdere din kreditværdighed, kan du altid vælge at undersøge, om der er andre låneudbydere med færre oplysningskrav.
Stramme regler for brug af oplysninger om dine udgifter
Som tidligere nævnt er enhver låneudbyder forpligtet til at indhente tilstrækkelige oplysninger. Når det kommer til dine udgifter er der imidlertid også stram lovgivning i forhold til, hvor meget en låneudbyder har lov til at indhente.
Her er du som låneansøger og kontohaver nemlig også omfattet af dansk lovgivning i form af Betalingsloven, der definerer oplysninger om dine udgifter – betalingsoplysninger – som”personhenførbare oplysninger om, hvor en bruger har anvendt en betalingstjeneste, og hvad der er blevet købt med betalingstjenesten” (§ 7, nr. 41). Det vil sige, at oplysninger om dine udgifter, som du betaler for med en betalingstjeneste, eksempelvis i form af hvor du har købt noget og hvad du har købt, er omfattet af Betalingsloven.
Ifølge Betalingslovens § 125, stk. 2 er der også her tale om oplysninger, som du skal give udtrykkeligt samtykke til, at en tjenesteudbyder ("erhvervsdrivende") må behandle, og i så fald kun i forbindelse med en tjeneste, der er direkte henvendt til dig som forbruger.
Ifølge Betalingslovens § 125, stk. 3 må en erhvervsdrivende kun behandle dine betalingsoplysninger i forbindelse med:
- 1) gennemførelse eller korrektion af en betalingstransaktion,
- 2) udbuddet af en tjeneste, der er direkte henvendt til brugeren, eller
- 3) anonymisering af betalingsoplysninger.
Dog fremgår det af stk. 4 i samme paragraf, at "aggregerede betalingsoplysninger" må blive behandlet i forbindelse en kreditvurdering.
Begrænset brug af dine betalingsoplysninger ved en låneansøgning
Den danske betalingslov har altså stramme regler for udbydere af betalingstjenester og deres brug af betalingsdata; som udgangspunkt er det begrænset til gennemførsel og eventuel korrigering og kun i forbindelse med en tjeneste, du selv har valgt at benytte.
Men vi har altså også stk. 4, der giver erhvervsdrivende lov til at behandle betalingsoplysninger – oplysninger om dine udgifter – som led i en kreditvurdering. Også her er der tale om, at det kræver, at du har givet udtrykkeligt samtykke til, at dine oplysninger må blive indhentet.
Banken må ikke se detaljerede oplysninger om dit forbrug
Desuden er det godt at vide, at "aggregerede betalingsoplysninger" indebærer, at der kun må være tale om overordnede kategorier: Låneudbyderen må for eksempel ikke tjekke enkelte betalinger og heller ikke kunne se, om de er blevet brugt under en bytur eller til medicinudgifter. I stedet må de kun se dine udgifter og øvrigt forbrug opdelt i kategorier, som eksempelvis transport, husleje, fritid og dagligvarer.
Opsummering
Som låneansøger og låntager på det danske marked er du omfattet er forskellig lovgivning, der fastsætter, hvad banken og øvrige låneudbydere må bruge dine oplysninger til. Her er der tale om:
- Kreditaftaleloven.
- Databeskyttelsesloven.
- Betalingsloven.
I forbindelse med en låneansøgning er enhver låneansøger ifølge Kreditaftaleloven pålagt et krav om, at de skal foretage en kreditværdighedsvurdering for at finde ud af, om du kan forventes at være i stand til at tilbagebetale et lån. Her er der primært tale om din forventede betalingsevne og -villighed, hvor det især er oplysninger om gæld, indtægter og udgifter, der er afgørende.
Men Databeskyttelsesloven fastslår også, at låneudbyderens behandling af dine oplysninger kun må ske efter dit udtrykkelige samtykke og kun til det formål, som du eventuelt vælger at give samtykke til. Ifølge denne lovbestemmelse må en låneudbyder behandle dine data, fordi de er nødvendige for at overholde den retslige forpligtigelse til at vurdere din kreditværdighed.
Ifølge Kreditaftaleloven er der krav om, at en låneudbyder skal indhente tilstrækkelige oplysninger i forhold til at kunne foretage en fyldestgørende vurdering af din kreditværdighed. Ikke desto mindre siger Betalingsloven, at oplysninger om dine udgifter i form af betalingsoplysninger rigtignok må blive brugt i forbindelse med en vurdering af din kreditværdighed, men kun som 'aggregerede betalingsoplysninger'. En låneudbyder er forpligtet til at få et indblik i dine udgifter og dit øvrige forbrug, men kun i overordnede kategorier; det er altså ikke lovligt at indhente konkrete oplysninger om, hvad du mere specifikt har brugt dine penge på.
Ofte stillede spørgsmål og svar
Din bankrådgiver har mulighed for at se din konto, men som udgangspunkt kun i forbindelse med gennemførsel eller korrigering af en betaling, og derudover også kun i tilfælde af, at der er tale om en tjeneste, der henvender sig direkte til dig som forbruger – eksempelvis din betalingskonto og dit tilknyttede betalingskort.
Derudover er en låneudbyder forpligtet til at danne sig et overblik over dine udgifter i forbindelse med behandling af en låneansøgning, men kun med dit udtrykkelige samtykke og i så fald kun til at se dit forbrug i overordnede kategorier, såsom husleje, fritid og transport.
Den bank eller anden udbyder af finansielle tjenester, hvor du har din betalingskonto, har lov til at tilgå dine betalingsoplysninger i forbindelse med gennemførsel af en betaling. I øvrige tilfælde er det ikke lovligt at tilgå oplysninger om specifikke køb eller udgifter, heller ikke i forbindelse med en låneansøgning, hvor banken kun må se dine samlede udgifter opdelt i overordnede kategorier.
Ved en låneansøgning er der krav om, at den pågældende bank eller anden låneudbyder, der ansøges om et lån hos, skal danne sig et overordnet overblik over dine udgifter. Men her er der netop tale om et overblik, fordi banken – med dit foregående samtykke – kun har lov til at se dit forbrug opdelt efter kategorier.
Magne Frost
Sidst opdateret 30.6.2025Magne Frost er forfatter hos Kreditium.dk siden 2024 og står bag en stor del af de anmeldelser og artikler, du kan læse her på siden. Magne har en grad i journalistik og har tidligere skrevet flere uafhængige økonomiblogs. Med en stor interesse for personlig økonomi og opsparing bidrager Magne med stor forståelse for forbrugerkreditter i Danmark.
