Finansiering af brugt bil

Overvejer du at købe en brugt bil? Så er det godt at vide, at der kan være flere fordele forbundet med netop denne type bilkøb: Her er der nemlig god mulighed for, at du kan spare penge på ekstraudstyr og få meget bil for pengene. Læs med og find ud af, hvordan du kan tage et lån til brugt bil.

Guide Finansiering af brugt bil
Magne Frost
Magne Frost Offentliggjort 23.4.2025

Finansiering af brugt bil – hvilke muligheder er der?

I denne artikel vil vi primært fokusere på forskellige aspekter af billån uden sikkerhed som finansiering af en brugt bil, herunder fordele og ulemper ved låntypen. Der findes dog flere forskellige måder at finansiere et køb af en brugt bil, og derfor vil vi først og fremmest gennemgå de to forskellige låntyper, der typisk bruges i forbindelse med bilfinansiering – nemlig:

  • Billån med krav om sikkerhed.
  • Forbrugslån, også kaldet billån uden krav om sikkerhedsstillelse.

Billån med krav om sikkerhed

Billån med krav om sikkerhed er en låntype, du typisk finder i banken. Her kan du som hovedregel forvente en del krav til den bil, lånet skal bruges til at finansiere, ligesom der også er krav om udbetaling.

  • Krav om sikkerhedsstillelse

    At lånet har krav om sikkerhed betyder, at der er en del begrænsninger i forhold til hvilke biler, der kan blive godkende til et lån. Det skyldes, at bilens værdi er noget af det, der stilles som sikkerhed for lånet – og bilens alder er netop noget af det, der i høj grad kan påvirke bilens værdi.

    Her kan du desuden opleve, at der vil være låneudbydere af denne låntype, som har krav om, at bilen ikke må blive købt af en privat forhandler. Derudover er der også en del banker med tilbud om billån, der tilbyder billigere og mere favorable billån til finansiering af el- eller hybridbiler.

  • Krav om udbetaling

    Noget af det, der er særligt for billån med krav om sikkerhed, er, at de også har krav om, at du selv skal finansiere en del af udbetalingen på bilen. Her er det som regel 10 - 20 % af købsprisen, der gælder – og i praksis betyder det, at du selv skal kunne betale den pågældende procentdel af bilens pris for at blive godkendt til et billån med krav om sikkerhedsstillelse.

  • Løbetid

    Det er særlig relevant for netop finansiering af en brugt bil, at løbetiden hos billån med krav om sikkerhed som regel også afhænger af bilens alder. Overordnet set har de fleste billån nemlig en løbetid på maks. 10 år, og det forudsætter, at bilen kan forventes at have den levetid.

    Derfor er der som oftest kun mulighed for, at din låneansøgning vil blive godkendt til den maksimale løbetid på 10 år, hvis der er tale om fabriksny bi. Er bilen derimod 5 år gammel, bør du gå ud fra, at lånet maks. kan blive godkendt til en løbetid på 5 år.

  • Pris

    En hovedregel for lån er, at prisen afhænger af den risiko, låneudbyderen har i forbindelse med lånet. Med både krav om sikkerhed, egen udbetaling samt krav til bilens alder og stand, betyder det, at der er relativt lav risiko forbundet med denne låntype – og derfor vil denne låntype som regel være den billigste form for billån.

Forbrugslån

Et forbrugslån – eller et billån uden krav om sikkerhedsstillelse – er en låntype, du typisk finder hos online låneudbydere. Der er dog også en del banker, der tilbyder forbrugslån; uanset hvor du finder tilbud om denne låntype, kan du gå ud fra, at der ikke er krav om sikkerhedsstillelse. Låntypens manglende sikkerhed er i høj grad afgørende for, hvad du kan forvente, hvis du vil bruge denne låntype til finansiering af en brugt bil.

  • Ingen krav om sikkerhedsstillelse

    Et forbrugslån har ingen krav om sikkerhedsstillelse. Det gælder både i forhold til sikkerhedsstillelse i form af bilens værdi såvel som sikkerhedsstillelse i form af andre aktiver. Det betyder også, at der ikke er nogen krav eller begrænsninger i forhold til hvilken bil, du kan bruge denne låntype til at finansiere – det gælder både i forhold til bilens stand og alder, såvel som hvor og af hvem du måtte vælge at købe bilen.

  • Ingen krav om udbetaling

    Ud over selve bilen er der heller ikke krav om, at der skal være sikkerhedsstillelse i form af, at du selv skal kunne betale 10 - 20 % af bilens købspris. Forbrugslån er med andre ord finansiering af brugt bil uden udbetaling, hvilket betyder, at denne låntype i princippet giver dig frihed til at finansiere det fulde beløb til køb af en brugt bil.

  • Løbetid

    Der er forskellige løbetider, der gælder for forskellige forbrugslån: Som hovedregel kan du gå ud fra, at forbrugslån med lavere maks. beløb har tilbud om en kort løbetid. Til gengæld er der flere forbrugslån med tilbud om større beløb, der også giver dig mulighed for at vælge lange løbetider – eksempelvis er der flere låneudbydere af større forbrugslån, der tilbyder en maks løbetid på 12 - 15 år. I praksis betyder det, at du reelt har mulighed for at få en længere løbetid på et forbrugslån til bilfinansiering end ved et billån med krav om sikkerhedsstillelse, der som tidligere nævnt har en maks. løbetid på 10 år for helt nye biler (og endnu mindre ved brugte biler).

  • Pris

    Som tidligere nævnt kan du generelt forvente, at prisen på et lån direkte afhænger af hvor stor risiko, låneudbyderen løber i forbindelse med lånet. Denne låntypes manglende krav om sikkerhedsstillelse såvel som egenbetaling betyder, at låneudbyderen har en væsentligt større risiko forbundet med denne låntype – og derfor skal du forvente, at denne låntype også er væsentligt dyrere i form af omkostninger og øvrige gebyrer.

Finansiering af brugt bil: Fordele og ulemper ved forbrugslån

Som tidligere nævnt er det især forskelle i krav til sikkerhedsstillelse, der er med til at kendetegne forskellige finansieringsmuligheder ved køb af brugt bil. Det er også noget af det, der kendetegner de fordele og ulemper, der kan være ved at bruge et forbrugslån som lån til brugt bil.

I sidste ende er det helt op til dig at vurdere, hvad der er den rigtige løsning for din økonomiske situation – herunder har vi sørget for at sammensætte en oversigt over fordele og ulemper, du kan bruge som rettesnor:

Fordele ved forbrugslån

  • Frihed til selv at vælge, hvad du vil bruge lånet på.
  • Ingen begrænsninger i form af krav til bilens alder, stand og forhandler.
  • Mulighed for et billån med længere løbetider.
  • Ingen krav om egen udbetaling.
  • Låntype, der typisk har en hurtigere udbetalings- og godkendelsesproces.

Ulemper ved forbrugslån

  • Manglende krav om sikkerhed betyder, at det typisk er et dyrt lån med høje omkostninger.
  • Større risiko – her er det kun op til dig selv at vurdere, om bilkøbet er en god investering.
  • Mulighed for at vælge en lang løbetid, der kan medføre ekstra høje låneomkostninger.

Krav til dig, der vil ansøge om forbrugslån til køb af brugt bil

I sammenligning med billån, der har krav om sikkerhedsstillelse, har denne låntype generelt talt lave krav til dit valg af brugt bil: Her er der nemlig ingen krav til bilens alder og stand. Derudover er der heller ingen krav om, at du skal have en vis opsparing, som du har mulighed for at bruge i forbindelse med bilkøbet.

I de fleste tilfælde er der altså relativt lave krav til dig, der vil ansøge om denne låntype – men ikke desto mindre skal du stadig forvente at blive mødt af visse krav.

Der kan være forskel alt efter hvilken låneudbyder, du vælger at ansøge hos, men der er flere lovpligtige krav, som alle låneudbydere på det danske marked skal stille deres låneansøgere.

Derfor kan du som minimum forvente, at du:

  • Skal være fyldt 18 år.
  • Ikke må være registreret i RKI.
  • Skal have en dansk bopælsadresse.
  • Skal have en fast indkomst.
  • Skal vurderes som kreditværdig i forhold til det lån, du ansøger om.

Lånebeløb og løbetider for billån uden sikkerhed

Forbrugslån kan bruges som et billån, der ikke har krav om sikkerhedsstillelse. Det betyder også, at denne finansiering af brugt bil byder på mange forskellige muligheder, når det kommer til hvilke lånebeløb og løbetider, du kan vælge mellem: Mens billån med krav om sikkerhed er en bestemt låntype, der som regel har mindre forskelle i forhold til lånekarakteristika, så er forbrugslån en hel kategori af flere forskellige låntyper.

Det betyder altså, at du kan vælge mellem flere forskellige typer forbrugslån, der hver især byder på forskellige begrænsninger og muligheder i forhold til lånebeløb og løbetider.

Der er flere forskellige, men der er to typer forbrugslån, der især kan være relevante for netop finansiering af brugt bil:

  • Kviklån
  • Større forbrugslån

Kviklån

Et kviklån egner sig som regel kun til mindre finansieringsbehov, fordi denne låntype typisk byder på lån fra 2.000 kr. og op til 10.000 eller derover. Denne låntype har som regel en kort løbetid, hvor du maksimalt kan ansøge om op til 2 år.

Større forbrugslån

Der er flere forbrugslån på det danske marked, der har lånetilbud fra 10.000 kr. eller derover og op til 400.000 kr. Her kan du som hovedregel forvente, at det til gengæld også giver mulighed for en del længere løbetid. Eksempelvis har de fleste større forbrugslån tilbud om en maks. løbetid på 10 år, men der er også flere eksempler på større forbrugslån med en løbetid på op til 15 år.

Hvor kan jeg finde billån uden krav sikkerhed?

Som tidligere nævnt kan du både finde tilbud om forbrugslån i banken såvel som hos online låneudbydere, der kan bruges som billån uden krav om sikkerhed. Du finder det største udvalg af forbrugslån online, hvor der som regel også vil være flere lånetilbud at vælge mellem – eksempelvis kan du sjældent forvente at finde et lån i banken, der tilbyder lån på mindre end 10.000 kr.

Vigtigt at sammenligne lån

At der er mange online låneudbydere af forbrugslån betyder også, at der er mange lån at vælge imellem. Det er også en rigtig god forudsætning for dig, der gerne vil spare penge på dit forbrugslån, fordi der kan være stor forskel på hvilke renter og øvrige omkostninger, der er i forbindelse med de forskellige.

Prisen for at låne penge afhænger først og fremmest af låntype, lånebeløb, lånets omkostninger og hvor lang tid, du ønsker at bruge på at betale lånet tilbage. Derfor giver det kun mening at sammenligne lån, der har samme løbetid og i øvrigt deler de førnævnte karakteristika. Derefter kan du sammenligne de forskellige låns årlige omkostninger i procent (forkortes som ÅOP), der er et procenttal for lånets samlede omkostninger i løbet af et år.

Fordele ved at benytte dig af en lånesammenligningstjeneste

Det kræver altså en del research og flere forskellige nøgletal at få det overblik, der skal til for at sammenligne et større udvalg af lånetilbud.

Her er det desuden også vigtigt at være bevidst om, at de lånetilbud, du finder online, som hovedregel er generelle beskrivelser af det, du evt. kan blive tilbudt. Man ser ofte, at låneudbydere markedsfører lånetilbud med et større rentespænd, eksempelvis fra 10 % og op til 20 %, og det er netop et udtryk for, at du ikke på forhånd kan vide hvilken rente, du bliver tilbudt – i sidste ende afhænger det nemlig også af din kreditvurdering.

Derfor kan du med fordel benytte dig af en lånesammenligningstjeneste, der hurtigt giver dig et overblik og flere konkrete lånetilbud at sammenligne. Her behøver du nemlig kun at indsende en enkelt låneansøgning om det beløb og den løbetid, du ønsker, hvorefter du som regel vil modtage flere forskellige lånetilbud fra de samarbejdspartnere, som den pågældende lånesammenligner måtte have.

Det giver dig en oversigt over flere forskellige lån, samtidig med at du kan være sikker på, at det er netop de låneomkostninger og -vilkår, du vil blive tilbudt: Med udgangspunkt i én låneansøgning er du nemlig blevet godkendt til de pågældende lånetilbud, og du kan herefter vælge at takke ja til ét af dem.

Her kan du ansøge om lån:

  • Lendo
    Rente 7,00 %
    Højeste lånebeløb 400.000 kr.
  • LendMe
    Rente 3,60 - 20,95 %
    Højeste lånebeløb 400.000 kr.

Andre omkostninger i forbindelse med køb af brugt bil

Når du ser på låneomkostninger og vurderer, hvor meget du har råd til at låne, er det desuden vigtigt at have med i baghovedet, at det ikke er de eneste omkostninger, der vil være i forbindelse med køb af en brugt bil.

Hvis du overvejer at købe en brugt bil, er det desuden vigtigt at være bevidst om, at det kan medføre en del udgifter til reparationer og vedligehold, ligesom det kan blive dyrt, når du skal have bilen synet.

Derudover er det vigtigt at tænke på, at et bilkøb indebærer de følgende ekstraomkostninger:

  • Registreringsafgift ved køb af bilen.
  • Løbende afgifter i form af enten grøn ejerafgift, vægtafgift eller CO2-afgift.
  • Tilbagevendende udgifter i forbindelse med bilsyn.
  • Faste forsikringsomkostninger.
  • Vedligeholdelse i form af eksempelvis reparationer og dækskifte.
  • Omkostninger i forbindelse med brændstofforbrug.

Opsummering

Dine muligheder for finansiering af brugt bil afhænger i høj grad af, hvilken brugt bil du er ude efter at købe. Et banklån med krav om sikkerhed i bilen stiller en hel del krav til bilens stand og alder, fordi det netop er bilens værdi, der fungerer som sikkerhed for lånet. Det betyder også, at denne låntype byder på visse begrænsninger for dig, der gerne vil købe en brugt bil: Bilen må som hovedregel ikke være ældre end 10 år, og bilens alder er desuden afgørende for, hvor lang løbetid du evt. kan blive tilbudt på et lån.

Derfor kan et forbrugslån være en løsning, når du gerne vil finansiere køb af en ældre bil – her er der ingen krav til bilens alder og stand, og løbetiden er da heller ikke afhængig af, hvor gammel bilen er. Det er desuden en mulighed for finansiering af brugt bil uden udbetaling, der kan være oplagt for dig, der ikke har råd til at lægge 10 - 20 % af bilens købspris som egenbetaling.

Det er dog også vigtigt at være bevidst om, at forbrugslån generelt talt er en af de dyreste låntyper, du finder på det danske marked, og låntypens fleksibilitet i forhold til bilkøb kommer med en pris i form af højere omkostninger og øvrige gebyrer.

Sørg for at overveje, hvor mange ekstraomkostninger du eventuelt kan forvente i form af udskiftning af dele og øvrig reparation. Og gør op med dig selv, om du reelt har råd til låneomkostninger og de faste såvel som uforudsete udgifter, der kan være forbundet med køb af en brugt bil.

Ofte stillede spørgsmål og svar

Hvis du har brugt et forbrugslån til at finansiere købet af en bil, så vil der ikke være nogen, der har pant i bilen – det betyder også, at du er i din gode ret til at sælge bilen, fordi långiveren ikke har nogen ret til bilens værdi.

Det er dog også vigtigt at være bevidst om, at du stadig har forpligtet dig til at tilbagebetale det lån, som du oprindeligt brugte til at finansiere bilen. Et forbrugslån er nemlig ikke forbundet til bilens værdi, og det er i stedet dig, der hæfter for det.

Som hovedregel gælder, at billån med krav om sikkerhed også stiller krav om en egenudbetaling på 10 - 20 % af bilens købspris.

Hvis du derimod vælger at bruge et forbrugslån som et billån uden krav om sikkerhed, er der ingen krav om udbetaling.

Hvis du vælger at finansiere dit bilkøb med et forbrugslån, kan du som hovedregel forvente en hurtig godkendelsesproces. Det gælder især for online forbrugslån, hvor du ansøger online og som ofte får svar samme dag – visse online låneudbydere tilbyder ligefrem svar så hurtigt som inden for 15 minutter.

Langt de fleste lånetilbud på billån, som du finder i banken, har krav om, at bilen maks. må være 10 år gammel. Derfor skal du ikke forvente at blive godkendt til et billån, hvis du gerne vil købe en ældre bil, og kan i stedet overveje at se på mulighederne for at tage et forbrugslån.

Hvis du bliver godkendt til forbrugslån kan du forvente at få dit lån udbetalt inden for 1 - 3 hverdage. Der er imidlertid også online låneudbydere, der tilbyder straks overførsel, og her vil du kunne få lån udbetalt så hurtigt som umiddelbart efter godkendt låneaftale.

Magne Frost

Magne Frost

Sidst opdateret 23.4.2025

Magne Frost er forfatter hos Kreditium.dk siden 2024 og står bag en stor del af de anmeldelser og artikler, du kan læse her på siden. Magne har en grad i journalistik og har tidligere skrevet flere uafhængige økonomiblogs. Med en stor interesse for personlig økonomi og opsparing bidrager Magne med stor forståelse for forbrugerkreditter i Danmark.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev

Få tilbud og smarte tips til din økonomi – direkte i din indbakke!

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du også vores vilkår og betingelser.