Forskellen mellem RKI og Debitor Registret

Her ser vi nærmere på forskellene mellem RKI og debitor registret, og hvordan de påvirker din mulighed for at optage lån.

Forskellen mellem RKI og Debitor Registret
Magne Frost
Magne Frost Offentliggjort 11.11.2025

Hvad er RKI?

RKI står for Ribers Kredit Information, og det er det største kreditregister i Danmark og drives af Experian.

Formålet med RKI er at give virksomheder mulighed for at tjekke om deres kunder (både privatpersoner og virksomheder) har misligholdt gæld, da det gør det mere risikabelt at sælge til dem eller låne ud til dem.

Hvad er Debitor Registret?

Debitor Registret er et andet skyldnerregister i Danmark. Det fungerer i udgangspunktet på samme måde som RKI; de virksomheder der er kunder hos Debitor Registret kan se om deres (potentielle) kunder og leverandører har misligholdt gæld.

Er det værst at være registreret i RKI eller Debitor Registret?

Uanset hvilket kreditregister du er registreret i, så er det en alvorlig sag, som kan have ret vidtrækkende konsekvenser. RKI betragtes dog helt generelt som værre, da mange banker og kreditinstitutioner bruger det som reference.

Hvordan påvirker registrering din mulighed for at optage lån?

Det er meget svært at optage et lån, når du er registreret i et af disse registre. Da en registrering betyder, at du allerede har misligholdt gæld - dvs. udestående regninger eller gæld du ikke har betalt tilbage i overensstemmelse med lånebetingelserne, så betyder det, at långiverne som udgangspunkt vil vurdere, at det er for risikabelt at låne penge ud til dig indtil gælden er betalt og registreringen er fjernet, hvilket i nogle tilfælde kan tage lang tid.

Registrering som dårlig betaler handler ikke kun om din mulighed for at optage lån eller få kredit, herunder at have et kreditkort. Det kan også handle om dine muligheder for at oprette et mobilabonnement, købe et produkt på afbetaling eller leje en bolig.

Eksempel: Sådan kan man ende i RKI

Hans glemmer at betale sin elregning på 775 kr. Han modtager to rykkere og derefter et inkassokrav. Der går 4 uger, hvor han stadig ikke får betalt. Hans registreres derefter i RKI og kan derefter ikke optage et lån eller få et kreditkort gennem sin bank.

Sådan kontrollerer du, om du er registreret i et af registrene

Det er både gratis og nemt at kontrollere, om du er registreret hos RKI eller i debitor registret. Nedenfor forklarer vi, hvordan du gør det.

Sådan tjekker du om du er registreret i RKI

Du skal logge på Experians A/S' forbrugerportal (Experian ejer RKI). Du logger på med MIT-ID og kan så se om du er registreret.

Når du er logget ind vil du kunne se om du er registreret i RKI og er du registreret, vil du også kunne se det beløb du skylder samt hvem du skylder penge til.

Sådan tjekker du om du er registreret i Debitor Registret

På samme måde som med RKI logger du ind på en portal med dit MitID, i dette tilfælde på MinDBRoplysning.dk (da Debitor Registret ejes af virksomheden Dun & Bradstreet).

Når du er logget ind vil du ligesom i RKI se om du er registreret, og hvis du er, så kan du også se hvor meget du skylder og hvem du skylder penge.

Sådan kommer du ud af RKI og Debitor Registret

  1. Få et overblik over dine gældsposter.
  2. Kontakt dine kreditorer og lav realistiske afbetalingsordninger, som du kan overholde, så du får minimeret din gæld over tid.
  3. Anmod om afregistrering i registret, når gælden er betalt.

Vær opmærksom på, at en registrering ikke altid forsvinder automatisk, når gælden er betalt.

Husk, at det ikke er en "livstidsdom" at blive registreret i et gældsregister - det er noget der sker for mange danskere, og det kan der være mange forskellige grunde til. Så længe du tager ansvar for din økonomi og tager skridt til at få betalt gælden af, så er det en midlertidig situation, som du kan lægge bag dig.

Her kan du få hjælp

Du kan få hjælp og rådgivning hos fx Gældsstyrelsen, den kommunale økonomiske rådgivning og frivillige gældsrådgivere som Den Sociale Retshjælp.

Magne Frost

Magne Frost

Sidst opdateret 11.11.2025

Magne Frost er forfatter hos Kreditium.dk siden 2024 og står bag en stor del af de anmeldelser og artikler, du kan læse her på siden. Magne har en grad i journalistik og har tidligere skrevet flere uafhængige økonomiblogs. Med en stor interesse for personlig økonomi og opsparing bidrager Magne med stor forståelse for forbrugerkreditter i Danmark.

Hvorfor stole på Kreditium?

Skriv dig op til vores nyhedsbrev

Få tilbud og smarte tips til din økonomi – direkte i din indbakke!

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du også vores vilkår og betingelser.