Hvad er afdrag?

Uanset om du er interesseret i at tage et lån eller allerede har et, så er det en rigtig god idé at sætte dig ind i, hvad afdrag er for en størrelse. Ved indgåelse af en låneaftale stifter du nemlig gæld, som du forpligter dig på at indfri – og her er afdrag bare én del af det, der skal til for at overholde din låneaftale og sænke din gæld.

Derudover har afdrag en direkte effekt på, hvor meget du kan ende med at betale for dit lån. Det kan altså være en god investering at bruge et par minutter på at finde ud af, hvad afdrag indebærer.

Hvad er afdrag?
Magne Frost
Magne Frost Offentliggjort 30.6.2025

Med 'afdrag' er der tale om et bestemt beløb, som du betaler for at tilbagebetale dit lån. Der vil som regel være tale om en mindre del af det oprindelige lånebeløb, som du tilbagebetaler med faste mellemrum.

Når du afdrager på et lån, betyder det altså, at du får mindre restgæld i forhold til den del af lånet, der skal tilbagebetales.

Hvad betyder afdrag mere præcist?

Ved at tage et lån stifter du gæld til din långiver, fordi du indgår en aftale om at tilbagebetale det lånte beløb. Det er imidlertid ikke den eneste udgift, du får i forbindelse med lånet: Som låntager skal du også betale for at låne penge. Det vil som regel være i form af lånets renter, som du betaler med faste mellemrum i overensstemmelse med låneaftalen.

At betale for at låne penge er altså noget andet end at afdrage på og tilbagebetale et lån. Forskellen på at betale renter og afdrag kan måske virke en smule forvirrende, ikke mindst fordi det har at gøre med forskellen på afdrag og ydelser, tilbagebetaling og amortisering, samt hovedstol og restgæld på den ene side og renter på den anden.

Hvis du ikke er helt skarp på, hvad forskellen er – eller godt kunne bruge en lille opfrisker – er her en kort gennemgang de forskellige begreber:

  • Hovedstol

    Med hovedstol menes den oprindelige størrelse på dit lånebeløb. Her er der tale om gældens oprindelige beløb uden renter og omkostninger. Beløbet forbliver uændret under lånets løbetid, og er dermed noget andet end lånets restgæld.

  • Restgæld

    Restgæld er et udtryk for den del af lånebeløbet, du stadig mangler at tilbagebetale. I modsætning til et låns hovedstol ændres restgælden under lånets løbetid. Lidt forenklet kan man sige, at restgælden er lånets hovedstol minus det beløb, der allerede er blevet tilbagebetalt.

  • Rente

    Som låntager skal du ikke bare tilbagebetale lånet – du skal også betale långiveren for at låne penge. Med ganske få undtagelser vil låntageren først og fremmest tage betaling i form af renter. Her er der som regel tale om en procentdel af lånets beløb, som du betaler, indtil lånet er blevet tilbagebetalt.

    Rente bruges derfor også som et udtryk for hvor stor en del af lånebeløbet, du – ud over selve tilbagebetalingen af lånet – jævnligt skal betale til långiveren.

  • Ydelse

    Ydelsen er et udtryk for dine samlede låneudgifter, der består af både afdrag og renter, som du betaler med jævne mellemrum.

    Derfor vil du ofte støde på 'månedlig ydelse' i forbindelse med lån, fordi det er det samlede beløb, som du skal tilbagebetale for det pågældende lån på månedlig basis.

  • Tilbagebetale

    At 'tilbagebetale' indebærer at betale noget tilbage, eksempelvis i forbindelse med lån af penge. Her er der tale om at tilbagebetale et beløb, som man har lånt.

  • Amortisere

    At indgå en låneaftale indebærer, at du skal tilbagebetale det lånte beløb. Ud over det lånte beløb stifter du også gæld i form af det, du skal betale låneudbyderen for at låne dig penge. At amortisere betyder, at du jævnligt betaler af på din gæld i form af både afdrag og renter.

Centralt for dine låneudgifter: Hovedstol, restgæld, afdrag og renter

Forskellen på afdrag og renter er en vigtig del af at forstå hvilke udgifter, du har i forbindelse med et lån. Som låntager forpligter du dig på at tilbagebetale lånet, og her er der tale om, at du under lånets løbetid skal tilbagebetale det lånte beløb – lånets hovedstol.

Som tidligere nævnt sker det i langt de fleste tilfælde ved at betale en aftalt del af lånebeløbet i rater, som regel månedsvist, og derved sænker du den resterende del af lånet, som du mangler at tilbagebetale; din restgæld.

Men ud over at tilbagebetale det lånte beløb skal du også betale långiveren for at låne pengene, og det er her, renter kommer ind i billedet. Ud over faste afdrag til tilbagebetaling af lånet skal du nemlig også betale for at låne penge, og det gør du gennem lånets renter.

I modsætning til afdrag er dine renteudgifter ikke med til at tilbagebetale dit lån – det er i stedet din betaling for at låne pengene. Renterne er en procentdel af lånets hovedstol, men derudover har betaling af dine renteudgifter ingen effekt i forhold til at sænke din restgæld.

At afdrage på dit lån har direkte at gøre med tilbagebetaling af selve lånebeløbet. Det betyder også, at betaling af afdrag ikke skal forveksles med at betale långiveren for at låne penge til dig.

Hvad er forskellen på ydelse og afdrag?

Afdrag er altså en del af dine låneudgifter, men ikke det hele. Det bliver endnu mere tydeligt, når vi ser på forholdet mellem afdrag og ydelse. Som tidligere nævnt skal du både betale for at låne penge, ligesom du forpligter dig på at tilbagebetale lånet. Et lån indebærer, at du får udgifter til både afdrag og renter, altså tilbagebetaling såvel som betaling for lån, og begge dele indgår i ydelsen på dit lån.

Sammen med renter er afdrag en del af udgifterne for dit lån, der samlet set betegnes som lånets ydelse.

Afdrag tilbagebetaler, ydelsen amortiserer

At tage et lån indebærer, at du stifter gæld til den pågældende långiver: I form af selve lånet, som du skal tilbagebetale, og derudover i form af de renter, der fungerer som betaling for selve lånet.

Ved at betale afdrag overholder du den del af låneaftalen, som indebærer at tilbagebetale selve lånebeløbet. Det indebærer dog ikke betaling for at låne pengene, som du kun betaler gennem dine renter i forbindelse med lånet, og afdrag er derfor kun med til at sænke en del af din gæld i forbindelse med et lån.

Med lånets ydelse er der tale om udgifter til både tilbagebetaling såvel som betaling for lånet. Det betyder, at betaling af ydelsen er med til at afbetale din samlede gæld i form af både renter og afdrag – det, man også ville kalde amortisering af dit lån.

Hvad betyder afdragsfrihed?

Godt, så – amortisering indebærer altså, at du betaler både renter og afdrag på dit lån. Du har med stor sandsynlighed også hørt om 'afdragsfrihed' i forbindelse med lån, og undrer dig måske over, hvad det så indebærer?

Afdragsfrihed er noget, som nogle långivere tilbyder i forbindelse med deres lån. Her får du mulighed for at optage et lån, som du ikke behøver at betale afdrag på i en bestemt periode. Efter aftale med långiveren kan du i kortere eller længere tid låne penge uden at skulle betale de tilhørende afdrag.

Der er ikke længere tale om, at du amortiserer dit lån, fordi du ikke tilbagebetaler lånet i den pågældende periode. Her er det igen vigtigt at være bevidst om, at selvom du ikke betaler et låns afdrag i en periode, så skal du stadig betale lånets renter og gebyrer. Det betyder også, at der er visse fordele og ulemper forbundet med afdragsfrihed.

Fordele

  • Luft i økonomien

    At have en periode uden afdrag betyder, at du får mere luft i økonomien, fordi tilbagebetalingen af lånet midlertidigt sættes på pause.

Ulemper

  • Længere løbetid giver højere renter

    En periode uden afdrag er ensbetydende med, at der går længere tid, før dit lån bliver tilbagebetalt. Som låntager betaler du renter og eventuelle øvrige gebyrer, indtil lånet bliver tilbagebetalt, og derfor giver afdragsfrihed til gengæld længere tid, hvor du skal betale renter.

Opsummering

Afdrag – tilbagebetalig af dit lån

Ved optagelse af et lån er en af forudsætningerne for selve lånet, at du og långiveren indgår en låneaftale. Her fremgår det blandt andet, hvordan du skal tilbagebetale det beløb, du har lånt – lånets hovedstol.

Et lånebehov opstår som regel på baggrund af, at låntager ikke har pengene her og nu, og derfor skal der indgås en klar aftale om, hvordan lånebeløbet tilbagebetales. I de fleste låns tilfælde vil der være tale om tilbagebetaling i form mindre beløb, som låntager tilbagebetaler til långiver med faste mellemrum – ofte månedsvis, men i visse tilfælde også kvartalsvis.

Den del af det lånte beløb, som du jævnligt skal tilbagebetale, er lånets afdrag. At betale afdrag indebærer altså, at din restgæld på lånet bliver mindre; der bliver en mindre del af lånets oprindelige beløb, som du mangler at tilbagebetale.

Det betyder imidlertid ikke, at du kan tænke på afdrag som dine eneste udgifter i forbindelse med et lån – tværtimod. Som låntager betaler du for at låne penge i form af lånets renter og eventuelle øvrige gebyrer, og det gør du lige indtil, lånet er blevet tilbagebetalt gennem dine afdrag.

Lån med afdragsfrihed er et konkret eksempel på, at afdrag kun dækker over tilbagebetalingen af det lånte beløb: En periode uden afdrag indebærer, at du ikke skal tilbagebetale lånet under kortere eller længere tid, men du skal stadigvæk betale renter og øvrige gebyrer. Derfor er afdragsfrihed også ensbetydende med, at du til gengæld får længere tid, hvor du skal betale renter for lånet.

Ofte stillede spørgsmål og svar

Afdrag er en del af den samlede gæld, som du stifter i forbindelse med optagelse af et lån. Som låntager forpligter du dig til at tilbagebetale de penge, du har lånt, og det gør du gennem afdrag – men derudover får du også gæld i form af betaling for selve lånet, og det indgår ikke i dine afdrag på lånet.

Afdrag er mindre tilbagebetalinger af det fulde lånebeløb, der foregår i rater – som regel månedligt. Det betyder også, at afdrag kun dækker over tilbagebetaling af lånet, mens renter er det, du skal betale for at låne pengene.

Der er flere långivere på det danske marked, der tilbyder lån, hvor du i en kortere eller længere periode kan blive fritaget fra at betale afdrag. Det betyder, at du i den pågældende periode ikke tilbagebetaler lånebeløbet i de rater, der ellers fremgår af jeres låneaftale. I den pågældende periode skal du imidlertid stadig betale renter og øvrige gebyrer til långiveren som betaling for selve lånet.

Magne Frost

Magne Frost

Sidst opdateret 30.6.2025

Magne Frost er forfatter hos Kreditium.dk siden 2024 og står bag en stor del af de anmeldelser og artikler, du kan læse her på siden. Magne har en grad i journalistik og har tidligere skrevet flere uafhængige økonomiblogs. Med en stor interesse for personlig økonomi og opsparing bidrager Magne med stor forståelse for forbrugerkreditter i Danmark.

Hvorfor stole på Kreditium?

Skriv dig op til vores nyhedsbrev

Få tilbud og smarte tips til din økonomi – direkte i din indbakke!

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du også vores vilkår og betingelser.