Hvad er rente?

Rente er et meget centralt lånebegreb i forhold til at forstå, hvad dit lån kommer til at koste. Det kan umiddelbart virke lidt kringlet, fordi det er en procentdel af et lån, der kan tage forskellige former – der er både fast, variabel, effektiv og nominel rente, for ikke at nævne renters rente. Der er kort sagt mange aspekter af renter, og vi har sørget for at sammensætte en oversigt til dig, så du hurtigt kan få et grundigt indblik i dette centrale lånebegreb. Med udgangspunkt i en forståelse af renter kan du nemlig sikre dig, at du vælger det rigtige lån. Har du allerede et lån, er det desuden et godt udgangspunkt for at få et bedre indblik i det lån, du allerede har.

Hvad er rente?
Magne Frost
Magne Frost Offentliggjort 4/1/2024

Hvad er renter, og hvordan fungerer de?

Her nedenfor vil vi gennemgå, hvad den grundlæggende definition af rente er, hvordan det påvirker dine låneomkostninger og meget, meget mere.

Grundlæggende definition

Renter er kort sagt den pris, du som låntager betaler for at låne penge. Med rente er der tale om en procentdel af lånets størrelse, der skal tilbagebetales fra låntager til långiveren over en bestemt periode i faste intervaller, der aftales ved indgåelse af lånet. De faste intervaller kaldes også for rentetilskrivningsperioder, hvor rentetilskrivning dækker over, at der kommer renter oven i lånebeløbet. Efter tilbagebetaling af et lån vil man se, at der er tilbagebetalt mere end selve lånet – det er renten (og eventuelle øvrige omkostninger).

Rentebærende lån er den mest typiske lånetype, hvor du som låntager skal betale for at låne pengene. Her skal lånebeløbet tilbagebetales sammen med renter af det lånte beløb, typisk en procentdel, som kan være fast eller variabel rente. Ved at indgå i en låneaftale om et rentebærende lån bliver du forpligtet til at tilbagebetale lånebeløb, renter og øvrige låneomkostninger over en aftalt periode – lånets løbetid.

Nominel rente, også kaldet pålydende rente, er den rente, som låntager og långiver aftaler, at der skal betales for lånet. Det er rentesatsen i sig selv, helt uden øvrige renteomkostninger og uden at tage højde for renters rente. I sig selv er det et vigtigt rentebegreb for at forstå, hvordan man udregner renter og desuden til at sammenligne renteniveau hos forskellige långivere.

Effektiv rente, også kaldet debitorrenten eller nominel årlig rente, er et eksempel på et rentebegreb, der tager udgangspunkt i den nominelle rente. Den effektive rente er nemlig de sammenlagte renteomkostninger for et lån. Her er alle faktorer, der har betydning for de samlede renteomkostninger, blevet medregnet: Nominel rente, løbetid, terminer og renters rente.

Hvordan renter beregnes

Hvordan beregner man afdrag på et lån, når man kender renten?

Hvis man for eksempel låner 100.000 kr til en månedlig rente på 5%, er ens månedlige afdrag på lånet lig med 5 % af de lånte 100.000 kr, hvilket er 0.05 × 100.000 kr = 5.000 kr. Antallet af rentetilskrivninger er i dette tilfælde 12.

Hvordan beregner man renten, når man kender afdraget?

Hvis man for eksempel har lånt 100.000 kr og skal afdrage 7.000 kr på lånet hvert halve år, så svarer det til en halvårlig rente på

7.000/100.000 × 100% = 7/100 × 100% = 7 %.

Da det årlige afdrag på lånet er 2 × 7.000 kr = 14.000 kr, svarer dette på den anden side til en årlig rente på 14.000/100.000 × 100 % = 14/100 × 100 % = 14 %.

Beregning af nominel og effektiv rente

Når et lån optages, vil den rente, man får oplyst, være den såkaldte nominelle (dvs. pålydende) rente. Et lån kan have en nominel rente på 7 % med månedlig rentetilskrivning, og et andet lån kan have en nominel rente på 10 % med halvårlig rentetilskrivning. For at sammenligne de faktiske årlige renteomkostninger på tværs af lån med forskellige antal rentetilskrivninger kan man i stedet se på den effektive rente (også kaldet debitorrenten). Dette er den procentvise andel af det lånte beløb, som man samlet set tilbagebetaler årligt i renteudgifter.

Den effektive rente vil altid være større end eller lig den nominelle rente. Dette gælder i særdeleshed for lån med mange rentetilskrivningsperioder. Den effektive rente kan derfor være et vigtigt redskab til at få indblik i de egentlige renteomkostninger ved et lån. Et andet lignende mål for de faktiske låneomkostninger er størrelsen årlige omkostninger i procent (ÅOP), hvor man imidlertid også tager højde for andet end renteudgifter – for eksempel medregnes der i ÅOP også gebyrer og andre ikke-renterelaterede omkostninger for lånet.

Hvordan omregner man fra nominel til effektiv rente?

  1. Omregn den nominelle rente (i procent) til et decimaltal ved at dele med 100. (Eksempel: 6 %, som netop betyder seks hundrededele, svarer til decimaltallet 0,06.) Kald dette decimaltal N (for nominel rente).
  2. Kald det årlige antal rentetilskrivningsperioder for P.
  3. Den effektive rente E (i decimalform) kan nu beregnes som E = (1 + N/P)P - 1.
  4. For at omregne dette decimaltal til procent ganger man det blot med 100 %.

Eksempel på omregning fra nominel til effektiv rente:

Lad os gå ud fra, at vi har optaget et lån med en nominel rente på 10 % med halvårlig rentetilskrivning. I dette tilfælde er N = 10/100 = 0,1, og P = 2. Formlen for den effektive rente siger nu, at

E = (1 + N/P)P - 1 = (1 + 0,1/2)2 - 1 = 1,052 - 1 = 0,1025.

I procent svarer dette til en effektiv årlig rente på 0,1025 × 100 % = 10,25 %.

Historisk perspektiv på renter i Danmark

Nationalbankens rente har historisk set ligget på omkring 5 % helt tilbage fra 1819. I 1970'erne og 80'erne steg den imidlertid til et rekordniveau på over 10 %, hvor den forblev i flere år. Efterfølgende fandt den tilbage til sit tidligere niveau på omkring 5 %, men op til finanskrisen og i tiden efter finder vi igen en reel undtagelse: Inden finanskrisen steg renten for så at falde voldsomt, helt ned til omkring 0 %. I Danmark kom det i 2015 så vidt, at Nationalbanken sænkede renten ned til minus 0,75 %, hvilket vil sige, at låntagerne i princippet kunne tjene penge på at låne. Siden 2018 har den stigende rente gjort sit tilbagetog på det danske marked, i 2019 ramte den igen omkring 2 %. Fra starten af 2022 steg renten støt til et niveau på omkring 4 , og vi forlod 2023 med en rente på lige under 4 %.

Forskellige typer af renter i Danmark

Har du sammenlignet forskellige lån på det danske marked, vil du formentlig være stødt på to forskellige variationer af renter: Variabel og fast. Nedenfor gennemgår vi kort, hvad der gælder for de to forskellige rentetyper:

Fast rente vs. variabel rente

Fast rente vil være den samme rente gennem lånets løbetid. Det vil sige, at den rente, dit lån har ved indgåelse af en låneaftale, ikke ændrer sig under hele lånets løbetid. Den forbliver upåvirket af markedets rentestigninger og -fald. Ved sammenligning med variable renter på tidspunktet for indgåelse af låneaftale kan man i mange tilfælde finde, at den faste rente vil være højere end den variable.

Det skyldes, at denne lånetype kan give långiver en større risiko i tilfælde af, at renterne stiger. Det kan nemlig give långiver større omkostninger i forbindelse med udlån.

Variabel rente kan både stige og falde under lånets løbetid. Det skyldes, at denne rentetype følger udviklingen på markedet. Den variable rente, som et lån med denne rentetype har ved indgåelse af låneaftalen, kan altså både både blive højere og lavere. Ved sammenligning med fastforrentede lån vil lånetilbud med en variabel rente ofte ligge på et lavere niveau ved tidspunktet for indgåelse af låneaftalen.

Denne rentetype betyder nemlig, at långiver løber en mindre risiko i forhold til, at markedets udvikling kan give højere omkostninger i forbindelse med udlån – her er en indbygget buffer, som betyder, at långiver kan lade lånets rente stige i overensstemmelse med de øvrige rentestigninger.

Fordele ved fast rente

  • Du er sikret mod rentestigninger på markedet
  • Gennem hele lånets løbetid ved du, hvad lånets omkostninger er og kan budgettere ud fra det

Ulemper ved fast rente

  • Med et fastforrentet lån vil du typisk få en højere rente ved tidspunktet for indgåelse af lånet
  • Du får ikke fordel ved eventuelle rentefald på markedet

Fordele ved variabel rente

  • Vælger du et lån med variabel rente, vil renten oftest være lavere ved tidspunktet for indgåelse af lånet
  • Du får mulighed for at få en lavere rente, hvis der er rentefald på markedet

Ulemper ved variabel rente

  • Du kan ikke med sikkerhed vide, hvad renten vil være under lånets løbetid
  • Der er mulighed for, at renten stiger og du dermed får et dyrere lån

Effektiv rente – hvad betyder det for dig?

Den effektive rente er et centralt rentebegreb for at forstå og få et reelt billede af de samlede renteomkostninger for dit lån. Når man dykker ned i omkostningerne for forskellige lån, vil man tit støde på 'debitorrente', som er et andet udtryk for den effektive rente. Her bliver der taget højde for eventuelle rentetilskrivninger på den rente, du betaler for at optage lånet – den nominelle rente.

Det betyder også, at den effektive rente i sidste ende afhænger af, hvor mange rentetilskrivninger der er på den nominelle rente, og den effektive rente tager således højde for effekten af rentes-rente. Desto flere rentetilskrivninger, desto højere effektiv rente.

Effektiv rente tager højde for den samlede rente over et år, hvilket vil sige, at du med den effektive rente – eller debitorrenten – finder den faktiske forrentning af dit lån. Med den effektive rente får du altså lånets samlede rente over et år, rentetilskrivninger og effekten af renters rente medregnet. Effektiv rente bliver kun beregnet ud fra den nominelle rente og øvrige renteomkostninger, og tager ikke højde for lånets øvrige omkostninger.

Renters indflydelse på låneomkostninger

Renten på dit lån har stor betydning for dit låns omkostninger – det gælder især i forhold til månedsomkostninger i form af lånets månedlige afdrag og desuden lånets samlede renteomkostninger, hvor løbetid og renten tilsammen spiller en stor rolle.

Sådan påvirker renten låneomkostningerne

I forhold til dine månedsomkostninger ved et lån er det i de fleste tilfælde renten, der afgør, hvor meget du månedligt skal betale tilbage på lånet. Med en høj rente får du større månedlige afdrag, fordi du månedligt betaler en stor procentdel af lånet tilbage, og omvendt med en lav rente.

Som nævnt påvirker løbetid og rente hinanden indbyrdes, og en lang løbetid giver samlet set større renteomkostninger, hvilket selvfølgelig påvirker de samlede låneomkostninger for dit lån.

Her er det vigtigt at tænke løbetid med i forhold til de endelige renteomkostninger, fordi et sammenligneligt lån med høj rente og kort løbetid kan vise sig at blive billigere i længden end et lån med lavere rente og længere løbetid, fordi tilbagebetalingen og de tilhørende renteomkostninger bliver spredt ud over længere tid.

Betydningen af at sammenligne renter ved låneansøgning

Eftersom renten – lidt forenklet sagt – er den pris, du skal betale for at låne penge, er det meget vigtigt at sammenligne forskellige låns renter, inden du vælger at ansøge om et lån. Der kan nemlig være mange penge at spare, hvis du sammenligner og finder frem til det lån, der har den bedste rente i forhold til dine forudsætninger. Men her er det vigtigt, at du sammenligner renter ud fra de rigtige parametre.

Hvordan sammenligning kan spare dig penge

Rentesammenligning kan spare dig mange penge, men sørg for, at du ikke falder i "rentefælden", når du sammenligner lån – det er let at stirre sig blind på et låns renter og helt glemme at tage et låns øvrige faktorer med i ligningen.

  • Sørg for at sammenligne lån med samme lånebeløb.
  • Sammenlign lån, der har samme løbetid.
  • Sørg for, at du sammenligner samme rente – hold forskellige låns effektive rente (debitorrente) op mod hinanden, og vær påpasselig med, at du ikke sammenligner nominel (eller pålydende) rente med den effektive.
  • Sørg for, at du sammenligner samme rentetype – tag stilling til, om du vil gå efter et lån med fast eller variabel rente, og sammenlign forskellige lån med samme rentetype.

Ved at sammenligne lån, der har samme løbetid, samme lånebeløb og samme effektive rente får du et klart billede af, hvad de forskellige låns samlede renteomkostninger bliver, og hvad forskellen er. Selv ved mindre lån på 20.000 kr. kan der være en besparelse på helt op til 4.000 kr. eller mere, hvilket jo må siges at være en stor besparelse ud af lånebeløbets samlede størrelse.

Praktiske råd til håndtering af rentebærende lån

Med et rentebærende lån har du, som tidligere nævnt, indgået en låneaftale, der indebærer, at du skal betale tilbagebetale dit lån med renter. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at kunne tilbagebetale dit lån i overensstemmelse med låneaftalen – hvis ikke du gør det, kan du regne med rykkergebyrer, som i sidste ende giver et dyrere lån.

Strategier for at låne klogt

Allerede inden du ansøger om et lån, er der flere ting, som er vigtige at tænke på – først og fremmest om du har råd til at tage det pågældende lån. Gennemgå dit budget og sørg for, at du ikke låner mere, end du har brug for. Sørg også for at have et klart og tydeligt overblik over, hvad dine indtægter og udgifter er, og hold det op imod eventuelle låneomkostninger.

Næste trin er at sammenligne dig frem for at finde et lån med en rente, der passer til dit behov. Afgør med dig selv, om du vil have et lån med fast eller variabel rente – her skal du igen gøre det med din økonomi og dit budget i baghovedet og gøre op med dig selv, om din økonomi har plads til uforudsete rentestigninger som dem, du kan risikere at få med en variabel rente.

Hold forskellige långiveres tilbud op imod hinanden, og her skal du som sagt sørge for at sammenligne lån med samme lånebeløb, løbetid, samme rentetype (fast eller variabel) og deres effektive rente.

Når først du har indgået låneaftalen, er det næste at sørge for, at du kan overholde din del af aftalen: Nemlig at tilbagebetale lånet i de aftalte satser og på de aftalte tidspunkter. Læg et budget ud fra dine nye månedsomkostninger, så du altid har råd til dem, og overvej at oprette automatisk betaling, så du også får betalt til tiden.

Hvornår skal man overveje refinansiering

Det vil være en god idé at overveje refinansiering, hvis du har et lån med høje renter, eller sidder i en situation, hvor du på grund af uforudsete udgifter ikke har samme muligheder for at tilbagebetale dine månedsomkostninger på deres nuværende niveau.

Tips til at forhandle bedre lånevilkår

Et godt sted at starte, når du vil forhandle bedre lånevilkår, er at sørge for, at der er så lav risiko som muligt forbundet med at låne penge til dig. Som hovedregel gælder det, at en långiver tager mere betalt for et lån, der er behæftet med stor risiko – og det i form af højere renter og øvrige låneomkostninger.

Din kreditværdighed er et udtryk for din forventede evne til at tilbagebetale et lån, så et let og overskueligt sted at starte kunne være at pege på din lånehistorik. Hvis du har haft et lån hos samme långiver i længere tid, som du har betalt af til tiden og i overensstemmelse med låneaftalen, vil du allerede have vist din långiver, at du hidtil har formået at tilbagebetale lånet, og det kan i sig selv være et godt udgangspunkt for at få en ny kreditvurdering – og derigennem bedre lånevilkår. Derudover kan du forbedre din kreditvurdering ved at øge din indkomst og sørge for, at du ikke har flere lån på én gang.

Ofte stillede spørgsmål

Hvis renten på dit pågældende lån stiger, vil det være en rigtig god idé at se på, om du kan finde en mere fordelagtig rente på en anden måde. Det kan for eksempel være ved at forhandle lånevilkår, eller alternativt ved at sammenligne renten på andre långiveres lånetilbud.

Her er det helt korte svar at nej, det er det ikke. Det skyldes, at selv rentefrie lån kan vise sig at være dyrere end andre lån. Hvis et rentefrit lån har høje omkostninger i form af for eksempel oprettelsesgebyr, kan det vise sig at være dyrere end et lån med rente og lavere omkostninger i øvrigt.

Inflation er udtryk for et lands økonomiske situation, hvor det generelle prisniveau i samfundet er stigende og fortsætter med at være det. Rente er i sig selv en pris, nemlig den pris som låntagere skal betale for at låne penge, og renter vil ofte være meget påvirkede af udviklingen i inflationen – typisk betyder en stigende inflation nemlig, at der generelt kommer højere rentesatser.

Ja, det kan du i visse tilfælde. Hvis du allerede har et lån eller er på vej til at optage et lån hos en bank, kan det derfor være en god idé at prøve at snakke med din lånerådgiver om renteniveau og eventuel mulighed for at få en lavere rentesats nu eller senere under lånets løbetid.

Magne Frost

Magne Frost

Sidst opdateret 4/1/2024

Magne Frost er ansvarlig udgiver hos Kreditium siden 2024 og står bag en stor del af de anmeldelser og artikler, du kan læse her på siden. Magne har en grad i journalistik og har tidligere skrevet flere uafhængige økonomiblogs. Med en stor interesse for personlig økonomi og opsparing bidrager Magne med stor forståelse for forbrugerkreditter i Danmark.