Har du søgt om et lån og fået afslag på din ansøgning? I så fald hænger det formentlig sammen med, at din kreditværdighed er for lav ifølge den pågældende långiver. Det kan der være flere forskellige årsager til, for eksempel en lav eller ustabil indkomst, at du er registreret som dårlig betaler, eller har for mange aktive lån og kreditter.
I denne guide vil vi gennemgå de faktorer, som indgår i långivernes kreditvurderinger, og hvad du kan gøre for at få en bedre kreditværdighed – og dermed større mulighed for at blive godkendt til et lån.
At have en bedre kreditværdighed medfører ikke bare en bedre chance for at blive godkendt til et lån, du vil nemlig også få adgang til billigere lån.
Indkomsten påvirker din kreditværdighed i forhold til størrelse og stabilitet. Långiverne foretrækker en jævn og stabil indkomst, og din årlige indkomst bør være større end det beløb, du vil låne. At øge sin indkomst er ikke helt enkelt – hvis det var, havde du formentlig ikke haft samme behov for at tage et lån. Dog er der visse muligheder for at påvirke långivernes indtryk af din indkomst. Din indkomsthistorik vil som regel indgå i kreditvurderingen af dig, dette foregår som oftest via eSKAT, kopier af lønsedler eller din seneste årsopgørelse.
Ved behandling af din låneansøgning vil en långiver bedømme din kreditværdighed ved at se på, hvor meget gæld du har på nuværende tidspunkt. Det påvirker nemlig, hvor meget du kan tilbagebetale om måneden. Hvis du i forvejen har lån på flere hundredtusinder, vil du sandsynligvis have store afbetalinger at betale, hvilket giver dig dårligere mulighed for at betale månedsomkostningerne på det nye lån.
En registrering i RKI eller Debitor Registret er et kæmpe rødt flag for banker og långivere. En registrering her betyder, at du har gæld, som du ikke har tilbagebetalt i overensstemmelse med din købs- eller låneaftale, og at du efter gentagne rykkere stadig ikke har tilbagebetalt din gæld.
At du stadig er i registret betyder, at du ikke har tilbagebetalt gælden, hvilket siger noget om din økonomi – at du enten ikke har råd til lånet, eller simpelthen er dårlig til at håndtere og sørge for at tilbagebetale et lån. Uanset hvad giver det et dårligt billede af dig som låntager og dermed et dårligt indtryk af din evne til at tilbagebetale fremtidige lån.
Du kan lære mere om RKI her.
Husk, at du ikke vil kunne optage et lån, hvis du er registreret i RKI. Vil du vide mere om dine lånemuligheder, når du er i RKI-registret, kan du læse vores guide "lån trods rki".
At være fastansat er med til at forbedre din kreditværdighed. Desuden giver det en større sandsynlighed for, at du kan blive godkendt til et lån. Ansættelser på deltid og som timelønnet kan også være et helt okay udgangspunkt for at få et lån, fordi det altid vil være bedre at have en eller anden form for indkomst – men en fastansættelse er det, der anbefales for at være mere sikker på at blive godkendt til et lån.
Hvis du uden held har benyttet dig af de ovenstående råd, eller er nødt til at låne her og nu og ikke kan vente på, at du får en bedre kreditværdighed, kan du prøve følgende:
En medansøger er en person, der skriver under på lånet sammen med dig, og som hæfter for lånet i tilfælde af, at du ikke kan betale lånet tilbage. Dermed påvirker medansøgerens kreditværdighed bankens kreditvurdering, og er den god, vil det kompensere og opveje for en dårlig kreditværdighed. At være medansøger er et stort ansvar, og den, du søger sammen med, bør være en partner eller et andet familiemedlem.
Der er långivere, hvis virksomhed består af at være meget generøse i forhold til, hvem de låner ud til, og her kan du blive godkendt til et lån på trods af en lav indkomst. Der følger dog en pris med – disse långivere er nødt til at dække deres omkostninger ved eventuelle kredittab med høje indtægter fra renter og øvrige omkostninger. ÅOP (årlige omkostninger i procent) kan her være helt op til 35 %. Det er derfor vigtigt at have med i dine overvejelser, hvis du overvejer at tage et kvik- eller SMS-lån.
Der kan være flere grunde til, at din låneansøgning ikke er blevet godkendt. Det er oplagt, at den ikke vil blive godkendt, hvis du ikke lever op til den pågældende långivers lånekrav. Hvis du lever op til långiverens krav, vil det højst sandsynligt hænge sammen med långiverens vurdering af din kreditværdighed.
Med "kreditværdighed" er der tale om din forventede evne til at tilbagebetale et lån. Det er baseret på forskellige faktorer såsom gældshistorik, ansættelse og indkomst, der alle er med til at give et generelt indtryk af en låntagers mulighed for at tilbagebetale et lån.
Manglende tilbagebetaling af gæld er det, der i første omgang giver en registrering i RKI eller Debitor Registret. Ved at tilbagebetale den pågældende gæld bliver din registrering slettet. Alternativt bliver din registrering slettet efter maks. fem år i RKI – her er det dog vigtigt at tænke på, at det ikke betyder, at din gæld forsvinder sammen med den slettede RKI-registrering.
Magne Frost er ansvarlig udgiver hos Kreditium siden 2024 og står bag en stor del af de anmeldelser og artikler, du kan læse her på siden. Magne har en grad i journalistik og har tidligere skrevet flere uafhængige økonomiblogs. Med en stor interesse for personlig økonomi og opsparing bidrager Magne med stor forståelse for forbrugerkreditter i Danmark.