Formålet med en kreditvurdering er at finde frem til din forventede evne til at tilbagebetale et lån. Det er uafhængigt af, hvor grundig du selv er, når det kommer til at tilbagebetale månedsomkostningerne på dit lån. I stedet er det en vurdering, der er baseret på din økonomiske situation, eksempelvis i forhold til øvrig gældshistorik og indkomst.
I denne artikel kan du få meget mere at vide om, hvordan kreditvurderinger fungerer, og hvordan de påvirker selve låneprocessen. Få et godt overblik – læs med her!
I Danmark er der lovgivning på låneområdet, der kræver, at alle låneudbydere foretager en kreditvurdering som led i en eventuel lånegodkendelse.
Har du sendt en låneansøgning afsted, skal du altså forvente, at låneudbyderen foretager en kreditvurdering af din økonomi. Dette er især et krav, der har til formål at beskytte dig som forbruger – med en kreditvurdering skal låneudbyderen nemlig sørge for, at du ikke tager et lån, hvor man med udgangspunkt i din økonomiske situation kan konstatere, at det vil blive svært for dig at tilbagebetale lånet.
Ved at se på flere forskellige faktorer i forhold til din økonomi kan en låneudbyder beregne, hvilken lånerisiko der er forbundet med dig som långiver.
Det giver i hvert fald et billede af den forventede risiko, for selv efter en positiv kreditvurdering kan der opstå situationer eller tilfælde, hvor du som låntager ikke længere har samme evne til at tilbagebetale lånet – hvad enten det gælder ændret jobsituation eller øvrige forhold, der kan påvirke din evne til at tilbagebetale et lån under lånets løbetid.
Med en kreditvurdering finder långiver frem til den forventede lånerisiko forbundet med dig som låntager, og det kan på den måde være med til at sikre långiver mod eventuelle tab.
Derudover er en kreditvurdering også med til at sikre dig som låntager, fordi låneudbydere ikke må godkende dig til et lån, som du højst sandsynligt ikke er i stand til at tilbagebetale. Manglende overholdelse af en låneaftale vil næsten med sikkerhed give et dyrere lån i form af rykkergebyrer, og i værste fald kan det føre til en smadret økonomi og en registrering i RKI eller Debitor Registret.
Ved indsendelse af en låneansøgning skal du forvente, at låneudbyderen anmoder om og indhenter flere oplysninger om dig. Det gælder det helt basale, såsom navn, alder og adresse. Der kan være forskel på hvilke kriterier, der indgår i en kreditvurdering, men du kan som udgangspunkt gå ud fra, at følgende vil indgå:
I Danmark er der flere forskellige virksomheder, der udfører kreditvurderinger af både erhvervsdrivende såvel som privatpersoner. Derfor vil forskellige låneudbyderes kreditvurderinger ikke nødvendigvis fremgå af din næste kreditvurdering – du kan nemlig ikke være sikker på, at øvrige kreditvurderinger bliver registreret og vil være synlige for andre låneudbydere.
RKI og Debitor Registret er eksempler på virksomheder, som højst sandsynligt bidrager til en kreditvurdering af dig. Det skyldes, at det er her, dårlige betalere bliver registreret i Danmark – og for låneudbydere er det vigtigt at vide, om du har en lånehistorik med lån, du ikke har formået eller prioriteret at tilbagebetale i overensstemmelse med låneaftalen.
Som en del af en kreditvurdering er det ikke kun misligeholdt gæld, der er vigtig at have et indblik i. Har du øvrig gæld, der består af flere forskellige smålån, kan det være med til at tegne et billede af en økonomisk situation, hvor det ofte har været nødvendigt at tage mindre lån for at få enderne til at mødes. Derfor skal du også forvente, at långivere i Danmark benytter sig af opslag i et gældsregister, hvor øvrig gæld fremgår.
KreditStatus er et gældsregister under Experian, der også står for RKI Registret. Her er det dog vigtigt at være bevidst om, at KreditStatus og RKI Registret registrerer forskellig gæld: I RKI Registret er der kun tale om misligeholdt gæld, der efter gentagne rykkere ikke er blevet tilbagebetalt. KreditStatus er et register over generelle gælds- og låneoplysninger i forbindelse med øvrige ubetalte lån.
Tænk på, at der er stor forskel på, om du står i RKI, Debitor Registret eller i KreditStatus. Sidstnævnte er et gældsregister, hvor du kan forvente, at al din nuværende gæld fremgår – mens RKI og Debitor Registret kun har dig registreret, hvis du har misligeholdt gæld, som du efter gentagne rykkere ikke har tilbagebetalt. En registrering her vil med garanti betyde, at du ikke bliver godkendt til et lån, mens en registrering i et gældsregister som KreditStatus kun er et udtryk for, at du har øvrig gæld.
Øvrig gæld kan bestemt også have stor betydning for din kreditvurdering, og derfor kan det være godt at vide, at der vil fremgå:
Relaterede nyheder og artikler.
At låne penge uden kreditvurdering betyder i praksis, at en låneudbyder godkender og udbetaler et lån til dig uden at tjekke din kreditværdighed. Derfor kan långivere bag lån uden forudgående kreditvurdering ikke vide, om du har råd til at tilbagebetale lånet eller ikke. Det betyder en stor risiko for långiveren, men bestemt også en stor risiko for dig – i værste fald kan du ende med et lån, som er langt dyrere end du reelt har råd til, og derigennem en smadret økonomi.
RKI Kredit Information er et dansk kreditoplysningsfirma med en stor krediordatabase, der fungerer som et register over dårlige betalere. Det er Danmarks største register af dets slags og er siden 2003 blevet drevet af Experian. RKI fungerer blandt andet som et redskab for virksomheder og myndigheder, der kan bruge registret til at tjekke, om en mulig låntager – eller kunde i øvrigt – er registreret.
Magne Frost er ansvarlig udgiver hos Kreditium siden 2024 og står bag en stor del af de anmeldelser og artikler, du kan læse her på siden. Magne har en grad i journalistik og har tidligere skrevet flere uafhængige økonomiblogs. Med en stor interesse for personlig økonomi og opsparing bidrager Magne med stor forståelse for forbrugerkreditter i Danmark.