Hvis du har et stort banklån, er der mulighed for, at du kan spare mange tusind kroner ved at få en lavere rente. Det kan du gøre ved at forhandle din nuværende rente – her får du en grundig guide til, hvordan du bedst kan gøre det.
Som udgangspunkt kan enhver, der allerede har et banklån, forhandle deres rente. Spørgsmålet er i stedet, om du har de rigtige forudsætninger for at lykkes med at få en rentesænkning ud af din forhandling. I denne artikel kommer vi ind på, hvordan du bedst kan forhandle din rente i banken, heriblandt:
Derudover vil vi også komme ind på dine muligheder for renteforhandling ved forskellige låntyper, ligesom du også kan finde ud af, hvor meget der kan være at spare på en lavere rente.
Som tidligere nævnt kan enhver, der har et banklån, prøve at forhandle lånets rente. Det samme kan man sige om tidspunktet for forhandling – du kan i princippet vælge at indlede en forhandling med din bank når som helst. Men du har bedre kort på hånden, hvis du vælger at gøre det med den rigtige timing.
Overordnet gælder det for to forskellige områder: Det finansielle marked og din personlige økonomi. Her er det godt at være bevidst om, at alle anledninger ikke behøver at gøre sig gældende, før det giver mening at forhandle en rente – hverken i forhold til markedet eller din privatøkonomi. Her er der blot tale om eksempler på gunstige vilkår, der kan være til stor gavn for din forhandling.
Herunder finder du en oversigt over hvilke ændringer på det finansielle marked, der kan være til gavn for din renteforhandling:
Hvis renten er faldet på det finansielle marked, så er det et godt argument for, at du bør få en lavere rente på dit banklån.
Find ud af, hvad øvrige banker tilbyder på samme låntype som dit. Hvis det generelle billede er, at de tilbyder lavere renter, har markedet ændret sig på en måde, der giver god anledning til at forhandle om en lavere rente. Her kan du med fordel benytte dig af en lånesammenligner til hurtigt at få et overblik over, hvilken rente forskellige banker tilbyder på det lån, der modsvarer dit banklån. Alternativt kan du kontakte flere forskellige banker for at høre, hvilken rente de vil kunne tilbyde dig.
Her ser du en oversigt over eksempler på ændringer i din økonomi, der er gode argumenter i en forhandling om en lavere rente på dit lån:
Hvis du har fået et nyt job, der giver en højere løn eller en lønforhøjelse på dit nuværende job, så kan det være et godt udgangspunkt for at forhandle din rente.
Hvis dit lån er sikret i værdien af din bolig, så kan højere værdi på boligen være en god forudsætning for at få en lavere rente. Derfor er det en god idé at undersøge, om det er tilfældet for din bolig.
Hvis du allerede har tilbagebetalt en stor del af dit nuværende banklån, eksempelvis ved at betale ekstra afdrag, så kan du have et godt udgangspunkt for at forhandle din rente. Din bank kan nemlig vælge at tilgodese og belønne din tilbagebetaling i form af en lavere rente.
Det gælder for næsten hvilken som helst forhandling, at det er en god idé at sætte dig ind i tankegangen hos den, der sidder på den anden side af forhandlingsbordet.
Hvordan kan du sikre dig, at du har noget at forhandle med, og hvad er det, banken har på spil? I forhold til renteforhandling af dit banklån kan yderste konsekvens for banken være, at du ikke er tilfreds og vælger at skifte til en anden bank. Derfor er et godt udgangspunkt for en forhandling af din rente er at sikre dig, at banken har interesse i at beholde dig som låntager.
Et rigtigt stærkt kort er at sikre dig, at din bank er så interesseret som muligt i at beholde dig som kunde – her kan du for eksempel overveje, om du har mulighed for at øge dit forretningsomfang og få større engagement i banken, såsom spare- eller investeringskonto, pensionsopsparing og forsikringer.
En sund økonomi er en anden egenskab, der kendetegner en god låntager i bankernes øjne. Det gælder i forhold til eventuel øvrig gæld og låntyper – i forhold til lånerisiko ser gæld i form af realkreditlån eksempelvis mere sikker ud end forbrugslån, fordi sidstnævnte som regel er en låntype, der er dyrere at tilbagebetale. Derudover er forholdet mellem dine indtægter og udgifter afgørende for, hvorvidt der er balance i dit budget og din økonomi i øvrigt.
For at sikre dig, at din økonomi reelt kan give dig en bedre forhandlingsposition, er det derfor vigtigt at sætte dig ind i, hvordan den ser ud. Sørg for at have et indblik i, hvad din nuværende gæld er, hvilke udgifter du har, din lønindkomst og øvrig indtjening i form af eksempelvis investeringsafkast samt sommerhus- og boligudlejning.
Tænk på, at det ikke nødvendigvis er en høj indkomst, der alene afgør, om du har en god forhandlingsposition. Det handler især om, hvordan du vælger at bruge din indkomst – har du et budget, som betyder, at du har et relativt stort rådighedsbeløb i forhold til dine indtægter, er det tegn på, at du har en sund økonomi og bruger dine indtægter fornuftigt.
En del af forberedelsen til forhandling af din rente i banken er, at du finder de rigtige argumenter for, at du bør få en bedre rente på dit lån. Det gælder blandt andet om at fremhæve alt det, der fremmer din forhandlingsposition, så længe det altså gælder for din økonomiske situation og din timing i øvrigt. Herunder finde du en række eksempler på gode argumenter til en renteforhandling:
Hvis du hidtil har været en stabil låntager, der har sørget for at tilbagebetale og i øvrigt overholde låneaftalen, vil det være en god idé at fremhæve som et argument for, at du bør få en lavere rente.
Har du i flere år været kunde i den bank, som er din långiver, så kan det også være et godt argument. I så fald har du nemlig god grund til at gå ud fra, at banken ikke er interesseret i at miste dig som kunde.
Som tidligere nævnt kan det gavne din forhandlingsposition, hvis du har flere forretninger i banken – herunder forsikring, pensionsopsparing, investeringskonto m.m. Hvis det er tilfældet, kan du bruge det som argument i din renteforhandling.
Hvis din økonomi er blevet forbedret i form af lavere gæld eller højere lønindkomst, er det også et godt argument.
Er renten på det finansielle marked blevet sænket, vil det desuden være en god idé at fremhæve.
Har du fundet frem til, at andre banker tilbyder en lavere rente på modsvarende lån, er det også et oplagt argument til en låneforhandling.
Som en del af forberedelsen til en låneforhandling er det desuden vigtigt, at du indsamler dokumentation.
Det gælder i forhold til din økonomiske situation, som du bør kunne dokumentere over for din bank. Det gør du ved at indsamle dine seneste lønsedler, årsopgørelse fra SKAT samt en oversigt over din nuværende gæld. Derudover er det en god idé at vise banken et budget, hvoraf det fremgår, hvordan du bruger dine penge.
Derudover kan det være en god idé at have dokumentation for det, hvis du vil fremhæve, at andre banker tilbyder lavere rente på lignende lån.
Du kan i princippet prøve at forhandle renten på alle låntyper, men muligheden for at lykkes med det afhænger i høj grad af långiver, hvilket beløb og hvilken låntype, der er tale om. Derudover er det godt at være opmærksom på, at fremgangsmåden for renteforhandling også kan afvige for de forskellige låntyper.
Herunder har vi sammensat en oversigt over forskellige låntyper, deres mulighed for renteforhandling og forskellige fremgangsmåder for forhandling:
Blandt de forskellige lån, du kan tage i banken, er boliglån typisk et af de største låntyper. Derfor har banken stor interesse i at beholde dig som kunde – og det giver dig gode forhandlingsmuligheder.
Som tidligere nævnt er dette en type af banklån, og du kan derfor følge de tips, som vi har givet ovenfor.
Renten på et realkreditlån bliver fastsat med udgangspunkt i de obligationer, der ligger til grund for lånet. Det betyder, at du som hovedregel skal forvente, at du ikke har mulighed for at forhandle dig frem til en anden rente på dit lån.
I stedet for renteforhandling kan du overveje at se på, om der er mulighed for at forhandle dig frem til et lavere gebyr end det, du allerede betaler realkreditinstituttet.
Flere låneudbydere af forbrugslån på det danske marked har et relativt snævert rentespænd på deres forbrugslån, fordi de kan føle sig nødsaget til at dække den manglende sikkerhedsstillelse med høje omkostninger. Det betyder dog ikke, at det ikke er et forsøg værd – især når det gælder større forbrugslån, som du har afbetalt i længere tid, er der mulighed for, at du kan få en lavere rente.
Eftersom forbrugslån er uden krav om sikkerhedsstillelse er det lånets omkostninger, der dækker for långiverens manglende sikkerhed i tilfælde af, at du ikke længere tilbagebetaler dit lån. Derfor kan det være en god idé at forhandle om en lavere rente, når du allerede har afbetalt lånet i overensstemmelse med låneaftalen i længere tid, så långiveren ved, at du afbetaler dit lån. Derudover kan det være en idé at bede långiveren foretage en ny kreditvurdering i tilfælde af, at du har fået højere indkomst eller på anden måde forbedret din økonomiske situation.
Små lån er en type forbrugslån, der typisk har meget kort tilbagebetalingstid og – som det fremgår af navnet – er på lave beløb. Det betyder, at du som regel vil have kort tid til at vise, at du overholder låneaftalen. Derudover har langt de fleste låneudbydere af små lån en fastsat rente eller ÅOP, og derfor vil der som regel være meget lidt eller slet ingen fleksibilitet at komme efter, når det gælder renten på dit smålån.
I forhold til helt små lån er den bedste taktik måske i virkeligheden at sammenligne dig frem til det lån, der har den laveste rente, før du vælger lånet. Når først du har et mindre forbrugslån vil der nemlig sjældent være mulighed for at ændre på renten i låneaftalen.
Nedenfor kan du se en gennemgang af det sparepotentiale, der kan være i at forhandle dig til en lavere rente på dit lån. I eksemplet har vi taget udgangspunkt i et boliglån på 2 millioner kr.:
Ny rente | Ny sammenlagt rente i alt | Du sparer |
---|---|---|
6,20 % | 1.877.000,56 kr. | 34.816,02 kr. |
6,10 % | 1.842.302,94 kr. | 69.513,64 kr. |
6 % | 1.807.725,06 kr. | 104.091,52 kr. |
Hvis du eksempelvis har et lån på 2 millioner kroner og en løbetid på 25 år, vil du ved at sænke din rente med 0,3 % kunne spare mere end 100.000 kr. i indbetalte renter, hvilket desuden er med til at give lavere månedsomkostninger. Selv små rentesænkninger kan gøre en stor forskel – især når det kommer til større lån med lange løbetider.
Magne Frost er ansvarlig udgiver hos Kreditium siden 2024 og står bag en stor del af de anmeldelser og artikler, du kan læse her på siden. Magne har en grad i journalistik og har tidligere skrevet flere uafhængige økonomiblogs. Med en stor interesse for personlig økonomi og opsparing bidrager Magne med stor forståelse for forbrugerkreditter i Danmark.
Få tilbud og smarte tips til din økonomi – direkte i din indbakke!
Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du også vores vilkår og betingelser.