Formålet med en kreditværdighedsvurdering er at finde frem til en persons forventede evne til at tilbagebetale et lån. Det vil typisk være en låneudbyder, der foretager en kreditværdighedsvurdering – men det er også et rigtig godt redskab for dig, der gerne vil tage et lån, forhøje beløbet på et eksisterende, eller i det hele taget blive bedre til at håndtere din økonomi.
Læs denne artikel og find ud af, hvad status er på din kreditværdighed!
Kreditværdighed er egentlig et juridisk begreb, der især dukker op i lånesammenhænge. Det er lovpligtigt for låneudbydere, at de skal vurdere din kreditværdighed forud for en eventuel lånegodkendelse, så du ikke tager et lån, du ikke har råd til.
Som det sommetider er med juridiske begreber, kan betydningen være godt skjult et sted bag formelle termer, der sjældent bruges i hverdagssammenhænge – og det er ikke nødvendigvis oplagt, at kreditværdighed dækker over en persons (såvel som en virksomheds eller et lands) forventede evne til at tilbagebetale et lån.
Hvis du gerne vil kende din kreditværdighed, er første skridt at få en grundlæggende forståelse af, hvad begrebet indebærer. Derfor har vi sørget for at sammensætte en mere dybdegående forklaring, som du finder i det følgende afsnit:
Lad os starte med at finde ud af, hvad der ligger i selve begrebet: Kreditværdighed. Ordet "kredit" kan i sig selv have flere betydninger, og mange forbinder det da også med muligheden for at købe på kredit. I denne sammenhæng er der imidlertid tale om en helt anden betydning – nemlig tillid til en persons betalingsevne.
At være "værdig" kan blandt andet indebære, at du lever op til bestemte krav eller standarder. Her har vi altså et begreb, der handler om, hvorvidt du lever op til bestemte standarder, der skal til, før en långiver kan have tillid til din betalingsevne.
I lånesammenhænge handler kreditværdighed altså om, hvorvidt du opfylder bestemte krav, der skal til, før du regnes for at være i stand til at tilbagebetale et lån.
Alle låneudbydere på det danske marked er forpligtede til at foretage en vurdering af din kreditværdighed. Det gælder både ved ansøgninger om et nyt lån såvel som anmodninger om at få forhøjet et nuværende.
I Danmark stiller Kreditaftaleloven krav om, at en kreditværdighedsvurdering skal gå forud for enhver lånegodkendelse – det gælder både nye lån og anmodninger om at få forhøjet et lån. Formålet med loven er at beskytte dig som låntager mod at tage et lån, som du ikke har råd til at tilbagebetale. I praksis betyder det, at alle låneudbyder forpligtede til at foretage en vurdering af, hvorvidt en låneansøger realistisk set kan forventes at være i stand til at tilbagebetale det lån, der ansøges om.
Hvis låneudbyderen ikke realistisk set kan forvente, at du vil være i stand til at tilbagebetale et lån på grund af nuværende gæld eller et lavt rådighedsbeløb, så skal du heller ikke forvente, at du vil blive godkendt til det pågældende lån.
Derudover er det også vigtigt at være bevidst om, at det også spiller en stor rolle i forhold til hvilket lån, du kan blive godkendt til. Som hovedregel gælder, at lån med større krav sikkerhed – og dermed også større krav til din kreditværdighed – er billigere i form af lavere renter og øvrige omkostninger. Det betyder altså, at en lav kreditværdighed giver dig færre lånemuligheder, ligesom du kan forvente, at det vil gøre det dyrere for dig at tage et lån.
En kreditværdighedsvurdering er altså især noget, der udføres af låneudbydere, når de skal finde frem til din forventede evne til at tilbagebetale et lån.
Ikke desto mindre er det også et rigtig godt værktøj for dig, der gerne vil forbedre din privatøkonomi: Det gælder uanset, om du er interesseret i at tage et lån eller forhøje beløbet på et nuværende, ligesom det også er en rigtig god forudsætning, hvis du vil forbedre din økonomi.
Hvis du overvejer at tage et lån, så er det en rigtig god idé at sætte dig ind i din kreditværdighed allerede inden, du ansøger om det pågældende lån. Din kreditværdighed kan i høj grad være med til at afgøre, hvilke lånemuligheder du realistisk set har – og i sidste ende gælder det også i forhold til, om du har mulighed for at spare penge på et lån ved at ansøge om og blive godkendt til ét, der har lavere låneomkostninger.
En god kreditværdighed kan nemlig være et vigtigt skridt på vejen til lån med gode lånevilkår og lave omkostninger. Hos langt de fleste låneudbydere kan en god kreditværdighed desuden betyde, at du bliver tilbudt en lavere rente. I så fald har låneudbyderen nemlig vurderet, at der er en lavere risiko forbundet med at tilbyde dig et lån. Derfor vil låneudbyderen i langt de fleste tilfælde ikke behøve at kompensere for en højere lånerisiko gennem højere rente og øvrige omkostninger.
En beregning af din kreditværdighed tager oftest udgangspunkt i, om du kan forventes at være i stand til at tilbagebetale et specifikt lån, men der er store fordele ved at lave din egen beregning, selv uden at have specifikke låneomkostninger med i ligningen.
Ved at vurdere din egen kreditværdighed kan du nemlig få et grundigt indblik i din økonomi, fordi en central del af en kreditværdighedsvurdering er at finde ud af, hvad dit rådighedsbeløb er – og her taler vi forholdet mellem dine indtægter og udgifter, blandt andet også udgifter til eventuel gæld.
En kreditværdighedsvurdering er en øvelse i at se din egen økonomi med en bankrådgivers blik, og finde ud af, om du har en sund økonomi. Det kræver nemlig, at du finder ud af, hvor meget gæld du har, og hvor stor en del af din indkomst, der går til dine udgifter. At kende din kreditværdighed er en vigtig forudsætning for at finde ud af, hvor du kan – og måske endda bør – skære ned på dine udgifter, ligesom det er et rigtig godt redskab for dig, der har brug for at få et overblik over din gæld.
OBS! Hvis dit formål med at vurdere din kreditværdighed er at finde ud af, om du kan blive godkendt til et lån, så er det en god idé at starte det rigtige sted – og det gør du ved at se på din gæld som det første. En hovedregel for kreditværdighedsvurderinger er, at forbrugere med misligholdt gæld betyder, at vedkommende ikke er kreditværdig og derfor ikke kan blive godkendt til et lån.
Godt, så – hvornår kan du så gå ud fra, at du regnes for at være kreditværdig? Som tidligere nævnt handler det om visse krav og betingelser, som du og især din økonomi skal kunne leve op til. Ved en kreditværdighedsvurdering i forbindelse med et lån kan du forvente at blive vurderet som kreditværdig, når du lever op til de tilhørende krav.
På et mere overordnet plan kan man sige, at det egentlig er meget enkelt – du kan regnes for at være kreditværdig, når har råd til og formår at tilbagebetale et lån. Her er der altså tale om to aspekter:
Herunder kan du læse mere om, hvordan de to aspekter påvirker din kreditværdighed.
Hvis du har gæld, som endnu ikke er afviklet, så kan det også have noget at sige i forhold til din kreditværdighed. Det er nemlig et udtryk for, at du stadig har lån, som du endnu ikke har fået afbetalt. Her er det dog godt at vide, at der i langt de fleste tilfælde vil være forskel på, hvordan forskellige lån tæller – eksempelvis vil et sikret boliglån, billån eller SU-lån som regel tælle som gæld, der ikke nødvendigvis er ensbetydende med en usund økonomi. Anderledes er det med kortsigtede, dyre kviklån, der påvirker din kreditværdighed negativt. Dyre forbrugslån sender nemlig i højere grad et signal om, at du ikke kan eller vil spare op til forbrug og uforudsete udsigter.
En registrering hos RKI, Debitor Registret eller Gældsstyrelsen betyder, at du ikke har formået at tilbagebetale din gæld – selv ikke efter flere rykkere. Her kan du i de allerfleste tilfælde gå ud fra, at eksempelvis en registrering i RKI betyder, at du ikke regnes for kreditværdig: Du har allerede gæld, du ikke har tilbagebetalt, og kan derfor heller ikke forventes at være i stand til at tilbagebetale et nyt lån.
Ifølge Finanstilsynet og Forbrugerombudsmandens vejledning om kreditværdighedsvurdering, så er en låneansøger som udgangspunkt ikke kreditværdig, hvis der aktuelt er misligholdt gæld eller udlæg i en bolig – medmindre formålet med yderligere låneoptagelse er at forbedre vedkommendes økonomiske situation. Det kan gælde i ganske få tilfælde, eksempelvis ved låneomlægning, hvor formålet med det ansøgte lån er at indfri dyr gæld for derved at sænke de samlede låneomkostninger.
Som tidligere nævnt, så er det i princippet enkelt at finde ud af, om du er kreditværdig: Det er du, hvis du har råd til at tilbagebetale det pågældende lån. Og det har du, hvis dit rådighedsbeløb er stort nok til, at det kan dække lånets omkostninger.
I praksis indebærer det dog flere aspekter af din økonomi at finde ud af, hvad dit rådighedsbeløb er. Det skal du nemlig beregne med udgangspunkt i dine indtægter og dine udgifter, herunder udgifter til tilbagebetaling af aktuel gæld. Den del af dine indtægter, der er tilovers, er dit rådighedsbeløb, som skal kunne dække lånets omkostninger.
Det gælder ikke bare på længere sigt, fordi du skal kunne betale lånet til tiden, i overensstemmelse med låneaftalen. Her vil der som udgangspunkt være tale om månedsbasis, og du er altså først kreditværdig, når du hver måned kan forventes at være i stand til at tilbagebetale lånets omkostninger.
Af Finanstilsynets vejledning til kreditværdighedsvurderinger fremgår det, at låneudbydere ikke kan "vurdere, om den enkelte forbruger på baggrund af dennes økonomiske situation må forventes at ville være i stand til at betale de forudsatte ydelser på kreditten, uden at have fyldestgørende oplysninger om forbrugerens indtægter, udgifter og gæld".
Derfor bør du også sørge for, at du danner dig det fulde billede af dine indtægter og udgifter, når du vil finde frem til dit rådighedsbeløb – hvis ikke, kan du reelt ikke bruge din beregning til at få en idé om din kreditværdighed.
Som tidligere nævnt er en kreditværdighedsvurdering et værktøj, som primært anvendes af låneudbydere for at vurdere, i hvor høj grad du kan forventes at være i stand til at tilbagebetale et lån.
Derfor kan du tjekke din kreditværdighed ved at følge samme fremgangsmåde, som låneudbyderne benytter sig af, når de skal vurdere din kreditværdighed. Låneudbydere, der tilbyder lån til danske forbrugere, har en vis grad frihed til selv at fastsætte højere krav end dem, der er fastsat af Kreditaftaleloven – men de skal som minimum sikre, at du er kreditværdig ud fra fyldestgørende oplysninger om flere forskellige aspekter. Her gælder det oplysninger om eventuel gæld samt de oplysninger, der skal til for at beregne dit rådighedsbeløb.
Herunder finder du forskellige trin, som du kan gennemgå for at finde din kreditværdighed. Vi anbefaler, at du følger dem i den angivne rækkefølge, fordi de hver især kan udelukke behovet for, at du går videre til næste trin:
Hvis du for nyligt har ansøgt om et lån, eller alternativt gjort det på et tidspunkt, hvor din økonomi og øvrige personlige forhold ikke var langt fra det, de er i dag, kan du hurtigt og enkelt få et indblik i en vurdering af din kreditværdighed. I så fald kan du nemlig anmode om at få indsigt i den kreditværdighedsvurdering, der lå til grund for afgørelsen af din låneansøgning. Det er gratis, og som forbruger i Danmark har du ifølge Kreditaftaleloven krav på at få indsigt i din kreditværdighedsvurdering.
Her er det imidlertid vigtigt at være obs på, at vurderingen af din kreditværdighed er sket med udgangspunkt i det lån, du har ansøgt om. Derfor er der mulighed for, at din kreditværdighed ville blive vurderet anderledes, hvis du ansøgte om et lån på et andet lånebeløb.
Hvis du har misligholdt gæld, skal du som udgangspunkt gå ud fra, at du ikke er kreditværdig. Hvis du er i tvivl om, hvordan det forholder sig med din gæld, er det altså et godt sted at starte.
Derudover er det også en god idé at danne dig et overblik over din aktuelle gæld, selv hvis der ikke er tale om gæld, som er misligeholdt. I Danmark er der flere forskellige steder, hvor du kan tjekke din gæld – der er nemlig ikke ét sted, hvor du kan slå op i dine oplysninger og få en samlet oversigt over alle dine gældsposter. Herunder finder du en oversigt over forskellige steder, hvor du kan tjekke, om du har gæld:
Experian står bag RKI-registret, hvor du kan se, om du er registreret på grund af misligholdt gæld. Det betyder altså, at du kan benytte dig af RKI-registret til at se, om du har gæld, som du ikke har tilbagebetalt i overensstemmelse med låneaftalen. Her havner du imidlertid ikke efter én måneds manglende tilbagebetaling, der er nemlig krav om, at du først kan blive registreret efter minimum tre rykkere for manglende betaling.
Via deres forbrugerportal kan du tjekke, om du er registreret. Det er gratis, men det kræver dog, at du har MitID og ikke er registreret som 'uden fast bopæl' eller udflyttet af Danmark.
På samme måde som RKI-registret er Debitorlisten også et register, hvor det kan fremgå, hvis du har misligholdt gæld. Der kan nemlig være forskel på, hvilke registre over dårlige betalere, forskellige virksomheder vælger at benytte sig af.
Du kan tjekke Debitorlisten ved at logge ind på MitID via deres hjemmeside. På samme måde som for RKI gælder det, at du ikke kan tjekke det, hvis du har status som udflyttet af Danmark, 'uden bopæl', 'forsvundet' eller har navne- og adressebeskyttelse.
Hvis du har gæld til det offentlige, så er der mulighed for, at det vil fremgå hos Gældsstyrelsen. Her er det imidlertid godt at være bevidst om, at det kun gælder for gæld, der er blevet overdraget til inddrivelse af Gældsstyrelsen.
På Gældsstyrelsens hjemmeside kan du logge på Mit gældsoverblik for at se eventuel gæld, der måtte fremgå her.
Som tidligere nævnt vil gæld til det offentlige kun fremgå hos Gældsstyrelsen, hvis gælden er blevet overdraget til inddrivelse. Derfor kan du have andre former for gæld til det offentlige, der ikke vil fremgå her, eksempelvis SU-gæld hos Udbetaling Danmark.
Det kan du i stedet se ved at logge på borger.dk.
Langt de fleste låneudbydere har en selvbetjeningsplatform hvor du kan se status på dit aktuelle lån hos den pågældende långiver.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har optaget lån hos en bank eller en online långiver, kan du i stedet benytte dig af dine skatteoplysninger på skat.dk. Har du aktuel gæld, er der nemlig mulighed for, at det vil være indberettet til SKAT og fremgå 'Renteudgifter og restgæld'.
Som tidligere nævnt er en central del af kreditværdighed at finde ud af, om der er tilstrækkelig betalingsevne i forhold til det pågældende lån. Derfor skal du finde dit rådighedsbeløb for at få en idé om, hvor meget du realistisk set ville være i stand til at tilbagebetale på et eventuelt lån.
Det gør du i de følgende to trin, der indebærer din indkomst og dine udgifter – dit rådighedsbeløb er nemlig det, du har tilovers, når dine udgifter bliver fratrukket fra din indkomst.
Som tidligere nævnt er det vigtigt, at du baserer vurderingen af din kreditværdighed på fyldestgørende oplysninger om din økonomi. Det gælder også din indkomst, der selvfølgelig tæller din løn, men også øvrig indkomst i form af eksempelvis feriepenge og bidrag.
Du kan få hjælp til at danne dig et samlet overblik over din indkomst ved at logge ind skat.dk.
Hvis du har gæld, vil det være én af de poster, der indgår som en del af dine udgifter. Derudover skal du se på øvrige faste udgifter, såsom eventuel husleje, internet, el og varme. Selvom det ikke på samme måde er månedsomkostninger, vil forsikringer også være noget af det, der indgår i dine udgifter.
Et rigtig godt redskab til at finde ud af, hvad det er, er din netbank. Det er også et godt redskab i forhold til at få et overblik over, hvad dit øvrige forbrug er – her får du nemlig brug for et grundigt indblik i, hvor meget du bruger på mad, abonnementer og andre forbrugsvarer.
Som tidligere nævnt er det overordnet set meget enkelt at finde ud af, om du er kreditværdig; hvis du har en positiv gældshistorik og et rådighedsbeløb, der stemmer overens med eventuelle månedsomkostninger i forbindelse med et lån.
Det er dog vigtigt at være bevidst om, at der kan være stor forskel på, hvordan individuelle låneudbydere vurderer din kreditværdighed. De har nemlig en vis grad af frihed i forhold til hvilke krav, de vælger at stille deres låneansøgere, eksempelvis i forhold til rådighedsbeløb og indkomst.
Derfor er det altid en god idé at ansøge om lån hos flere forskellige låneudbydere. På den måde kan du desuden sørge for, at du står bedre i forhold til at finde et lån med lavere renter og øvrige omkostninger
I forbindelse med en låneansøgning vil en låneudbyder foretage en vurdering af din kreditværdighed for at vurdere, om du kan forventes at være i stand til at tilbagebetale lånet.
Derfor er dit rådighedsbeløb en central del af det, der indgår i beregningen af din kreditværdighed: For at være kreditværdig skal du nemlig have så mange penge tilovers hver måned, at du realistisk set har råd til at tilbagebetale lånet. Derudover indgår din gældshistorik også i din kreditværdighed, fordi det siger noget om, hvorvidt du er – eller tidligere har været – i stand til at tilbagebetale et lån i overensstemmelse med låneaftalen.
Det betyder, at både din gældshistorik i form af tidligere evne til at forvalte et lån er no
Dårlig kreditværdighed er et udtryk for, at du ikke kan forventes at tilbagebetale et eventuelt lån. Det er eksempelvis tilfældet, hvis du står i RKI på grund af misligholdt gæld, eller hvis du har et rådighedsbeløb, der er urealistisk i forhold til et låns låneomkostninger.
Nej, som udgangspunkt koster det ikke noget at tjekke din kreditværdighed. Som tidligere nævnt kan du selv få en idé om, hvad din kreditværdighed er, ved at finde information om din gæld, din indkomst og dine udgifter – og det er alt sammen helt gratis at gøre.
Det afhænger i høj grad af hvilken gældstype og kreditor, der er tale om. Hvis du eksempelvis ved, at du har et lån i en bank eller hos en online långiver, så kan du tjekke status på deres selvbetjeningsside. Alternativt kan du se, om du har misligholdt gæld i RKI eller Debitor Registret, ligesom du kan tjekke din gæld til det offentlige hos Gældsstyrelsen eller på borger.dk.
Magne Frost er forfatter hos Kreditium.dk siden 2024 og står bag en stor del af de anmeldelser og artikler, du kan læse her på siden. Magne har en grad i journalistik og har tidligere skrevet flere uafhængige økonomiblogs. Med en stor interesse for personlig økonomi og opsparing bidrager Magne med stor forståelse for forbrugerkreditter i Danmark.
Få tilbud og smarte tips til din økonomi – direkte i din indbakke!