Når du optager et lån med kautionist, så betyder det kort sagt, at en anden person indvilliger i at betale afdragene på dit lån, hvis du kommer i en situation, hvor du ikke selv kan gøre det. På denne side ser vi nærmere på, hvordan kautionistlån fungerer, så du kan træffe den bedst mulige beslutning om evt. at optage et lån med kautionist.
Laveste lånebeløb | 1.000,00 kr. |
---|---|
Højeste lånebeløb | 500.000,00 kr. |
Gennemsnitlig laveste rente | 14,63 % |
Gennemsnitlig højeste rente | 19,69 % |
Unge låntagere | 4 Långivere, der accepterer låntagere under 20 år. |
Bank Norwegian |
7,75 %
20,73 %
|
---|---|
Nordcredit |
24,97 %
|
Cashper |
21,96 %
|
Lendo |
7,00 %
|
Ferratum |
22,52 %
|
LendMe |
3,60 %
20,95 %
|
Ja, man kan godt få et lån med kautionist i Danmark, men det er ikke alle långivere der tilbyder denne lånetype. Her hos Kreditium vil vi derfor gennemgå, hvilke långivere der tilbyder lån med kautionist, og hvad der kræves af dig som låntager.
Et lån med kautionist er en lånetype, hvor man ansøger med en anden person, men personen er ikke medansøger og hæfter heller ikke i første omgang på lige fod for lånet. I stedet er den anden person en kautionist, som kautionerer, dvs. betaler lånet tilbage, hvis man ender i en situation, hvor man ikke selv kan betale afdragene. For långiveren er kautionisten altså en garant for tilbagebetalingen af lånet.
Der er to forskellige typer kaution: Selvskyldnerkaution og simpel kaution. Der er ret stor forskel på de to typer, så det er vigtigt at have klarhed over, hvilken type kaution der er tale om i en låneaftale.
Ved selvskyldnerkaution hæfter kautionisten allerede for lånet fra den første dag, hvor låntageren misligholder sin betalingsforpligtelse. Har man i stedet en aftale om simpel kaution skal der mere til, før det bliver kautionisten der hæfter. Her skal långiveren bevise, at låntageren ikke er i stand til at betale af på lånet før kautionisten kommer til at hæfte for lånet.
Det er ikke mange informationer man kan finde online om kautionistlån hos danske banker. Og typisk har der da også været en vis tilbageholdenhed med at tilbyde kautionistlån til private. Nogle banker accepterer kun forældre som kautionister for fx førstegangskøbere på boligmarkedet.
Er du interesseret i at optage et kautionistlån hos en traditionel bank, bør du kontakte den enkelte bank for at høre nærmere om de muligheder de måtte tilbyde lige nu. Alternativt er det muligt at finde nogle online långivere, som tilbyder kautionistlån.
Alle långivere stiller krav til både låntager og kautionist, men kravene kan variere. Herunder ser vi nærmere på de typiske krav.
Långivere kan have varierende krav til din kreditværdighed som låntager, når du optager et lån med kautionist. En kautionist kan i nogle tilfælde "forbedre" din kreditværdighed i långiverens øjne, da I mere eller mindre vurderes sammen. Under alle omstændigheder skal du give oplysninger om indtægt og evt. anden gæld m.m.
Nogle långivere stiller krav om at du ikke er registreret i RKI. Hos andre långivere er det ikke et problem ved lån med kautionist, så længe kautionisten ikke er registreret i RKI.
Du kan læse vores guide om RKI, hvis du er i tvivl om, hvad det er, og hvordan det virker.
Kravene til kautionister kan variere fra långiver til långiver. Herunder gennemgår vi nogle af de typiske krav til en kautionist.
En kautionist skal være bosiddende i Danmark og have en fast bopæl.
En kautionist må ikke selv have misligholdt gæld og dermed være registreret i RKI eller tilsvarende.
Kautionistens kreditværdighed skal være acceptabel for at långiver vil låne dig penge. Kautionisten er jo garanten for, at långiver får deres penge tilbage, hvis du ikke betaler dine afdrag.
En stabil indkomst er et minimumsudgangspunkt for en positiv kreditvurdering.
Dette punkt giver egentlig sig selv: Hvis man deler bankkonto med ansøgeren, så er ens økonomi blandet sammen på en måde, så man ikke vil kunne stå som garant for lånet.
Du kan i nogle tilfælde og hos nogle långivere optage et lån med kautionist, selvom din egen økonomi ikke kan danne grundlag for et lån. Her bliver din ansøgning altså accepteret på baggrund af din kautionists økonomi og denne persons tillid til din betalingsvilje- og evne.
Du kan dog også bruge en kautionist i en situation, hvor din ansøgning vil blive vurderet mere favorabelt fordi du "låner" noget af din kautionists kreditværdighed, og du dermed vil kunne opnå bedre lånevilkår end hvis du havde søgt om et lån uden en kautionist.
Det er nødvendigt at ansøge om et lån med kautionist, hvis du skal optage et lån og du med udgangspunkt i din egen økonomi ikke vil kunne blive godkendt til dette lån. Det kunne fx være som førstegangskøber på boligmarkedet, men det kan også være i forbindelse med forbrugslån til fx boligforbedringer eller -reparationer.
Du kan muligvis opnå bedre betingelser og dermed få et billigere lån, hvis du låner med kautionist. Sammenlign de årlige omkostninger i procent (åop) samt gebyrer etc. hos forskellige låneudbydere for at sikre dig, at du får de bedst mulige lånebetingelser og det billigst mulige lån.
Sambla giver et eksempel på et lån på 30.000 kr. med en variabel debitorrente på 7 % og åop på 10,14%. Dertil kommer etableringsomkostninger på 2.500 kr. Den samlede tilbagebetaling ved en løbetid på 5 år bliver dermed 37.978 kr. og de samlede kreditomkostninger altså 7.978 kr.
Det er utroligt vigtigt at gøre sig klart, hvad fordelene og ulemperne ved lån med kautionist er. Herunder ser vi nærmere på hvad du skal tænke over, når du overvejer et lån med kautionist.
Du vil i nogle tilfælde kunne opnå en lavere rente, hvis du bruger denne lånetype til at få en bedre kreditvurdering i tilfælde hvor du ellers godt kunne have fået et lån uden kautionist.
Du vil i nogle tilfælde kunne få et lån med kautionist, selvom du ikke ville kunne få et lån uden kautionist. Kautionisten betyder at risikoen for långiveren er mindre, og derfor vil de muligvis yde et lån til dig, hvor de uden en kautionist ville have afvist din ansøgning.
En kautionist er parat til at betale afdragene, hvis det ender med, at du ikke kan betale. Det betyder, at man som kautionist virkelig skal overveje om man har råd til det. I princippet bør man være parat til at forære beløbet til den person man kautionerer for, for det kan ende med at det er det der sker.
Du sætter dig selv under et stort pres for at leve op til den tillid, som kautionisten viser dig. Hvis du låner med kautionist fordi du ikke kunne have lånt uden kautionist, så betyder det at långiveren mener der er en større risiko for, at du ikke vil kunne betale afdragene på lånet. Du skal vurdere om du virkelig føler dig sikker på, at det kan lade sig gøre at få betalt afdragene, da det kan påvirke dit forhold til kautionisten negativt, hvis de ender med at måtte overtage betalingsforpligtelsen.
Hvis du kun kan optage et lån med en kautionist, så bør advarselslamperne blinke. Når din låneansøgning ellers bliver afvist, så bør du overveje om det virkelig er nødvendigt at optage et lån, da det er et tegn på, at långiveren ikke vurderer, at du med sikkerhed vil være i stand til at betale afdragene på lånet.
Som med alle andre lånetyper er det vigtigt at sammenligne de lånetilbud du kan få fra forskellige udbydere for at finde det billigste lån med de bedste lånebetingelser. Selvom långiverne egentlig er konkurrenter, så kan der faktisk være meget store forskelle på prisen på et lån.
Herunder ser vi nærmere på hvilke långivere der tilbyder lån med kautionist samt de lånebetingelser de tilbyder.
Hos Sambla kan du sammenligne lån med kautionist fra forskellige långivere.
Lånebeløb | 5.000 - 400.000 kr. |
---|---|
Rente | 7,00 % |
Løbetid | 1 - 15 år |
Betalingsanmærkninger | Ikke accepteret |
Tilknyttede banker | 15 |
Cashper tilbyder mindre lån med en løbetid på op til 6 måneder.
Lånebeløb | 3.000 - 20.000 kr. |
---|---|
Rente | 21,96 % |
Løbetid | 6 md. |
Betalingsanmærkninger | Ikke accepteret |
Oprettelsesgebyr | 0 kr. |
Et kautionistlån kan virke som en rigtig god idé: Måske vil du kunne opnå bedre lånebetingelser eller du vil kunne optage et lån i en situation hvor du ellers ikke ville kunne. Og der er da også ting der kan tale for at gøre det.
Men der er bestemt også ulemper ved denne lånetype. Da du involverer en anden person i din økonomi, så er det endnu mere vigtigt at være opmærksom på faldgruberne end hvis du optager et lån uden kautionist. Da der er et begrænset antal udbydere på markedet, så er det også vigtigt at dobbelttjekke prisen på et lån, da omkostningen ved at optage et lån kan være betydelig.
Det kræver som minimum, at långiveren vurderer kautionistens kreditværdighed positivt. Der er typisk også krav til din egen kreditværdighed. Nogle långivere tillader fx ikke kautionistlån, hvis du er registreret i RKI eller Debitor Registeret.
Det kan være ret svært, men det er ikke nødvendigvis umuligt. Men om det er en god idé at optage yderligere gæld er en anden sag! Vær opmærksom på, at en del långivere ikke accepterer kautionistlån, hvis ansøgeren er registreret i RKI eller Debitor Registeret.
Magne Frost er ansvarlig udgiver hos Kreditium siden 2024 og står bag en stor del af de anmeldelser og artikler, du kan læse her på siden. Magne har en grad i journalistik og har tidligere skrevet flere uafhængige økonomiblogs. Med en stor interesse for personlig økonomi og opsparing bidrager Magne med stor forståelse for forbrugerkreditter i Danmark.